Lækker cremet appelsin-is med søde makroner, mørk chokolade og intens appelsinsmag, den vækker altid glæde her i huset og så er den tilmed nem og hurtig at lave, da der ikke skal røres i isen under indfrysningen.
Jeg bruger trygt friske æggeblommer i isen, da der ikke findes salmonella i danske æg.
Appelsin-is til 6 pers.:
3 æggeblommer
1 dl. flormelis
5 dl. økologisk piskefløde
fintreven skal af 2 økologiske appelsiner
2 spsk. Grand Marnier (kan udelades)
50 g. hakket mørk chokolade 70 %
100 g. makroner, let knuste (jeg putter dem i en frysepose og slår på dem med en kødhammer)
Fremgangsmåde:
Pisk æggeblommer og flormelis lyst og skummende.
Pisk fløden til blødt skum.
Pisk fløden til blødt skum.
Bland likør og appelsinskal i æggemassen og vend fløden i med lette tag.
Vend knuste makroner og hakket chokolade i til sidst.
Frys isen i en egnet beholder i mindst 5 timer før den skal bruges.
Mmmh!
SvarSletbenyttede denne opskrift i dag, så jeg havde lækker is til aftenen.
lækkert siger jeg bare.
Appelsinen kommer virkelig til sin ret, fantastisk
Kære Mette ! Mange tak for Din kommentar om isen, glæder mig at Du synes om den, den er også bare rigtig go´ og nem at lave. Kh. Eva
SletPs. kender Du min facebookside: https://www.facebook.com/EvasKokken ? Hvis Du Liker siden, får Du opdateringer om nye opskrifter.
Kh. Eva