Inspirationen til denne salat har jeg fundet i Alt For Damerne. Salaten er frisk, sprød og let og giver dig en masse at tygge på. Serveres den som hovedret, kan der eventuelt suppleres med ris.
Til 2 pers:
Salat:
2 kyllingebrystfileter
4 gulerødder i tynde strimler, eller groftrevet
1/4 hvidkålshoved, skåret ultrafint, eller revet
1 bakke bønnespirer, eller andre spirer
2 stilke mynte, bladene herfra
1 lille håndfuld ristede, saltede peanuts, grofthakkede
Sauce:
1 lime, saften herfra
3 spsk. fiskesauce
2 spsk. riseddike
1 1/2 spsk. sukker
1 spsk. friskrevet ingefær
1/2 frisk rød chili, hakket
Rør dressingen sammen og lad den stå og trække på køkkenbordet.
Steg kyllingebrystfileterne i lidt olie på en pande. Lad dem afkøle imens du snitter grøntsagerne.
Bland de snittede/revne grøntsager, samen bønnespirer i en stor skål, eller fad.
Hæld dressingen over grøntsagerne.
Skær eller riv kyllingekødet i mindre stykker. Drys det over salaten, sammen med hakkede peanuts og mynteblade.
Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Følg gerne med på Instagram ‘Evas Køkken’
Viser opslag med etiketten Vietnamesisk gulerodssalat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vietnamesisk gulerodssalat. Vis alle opslag
tirsdag den 30. april 2013
Abonner på:
Opslag (Atom)