Viser opslag med etiketten Rødbede-æblesalat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Rødbede-æblesalat. Vis alle opslag

fredag den 16. november 2012

Rødbede-æblesalat


Denne salat fik vi serveret hos Camilla og Kristen, i deres dejlige hjem på Østgrønland, hvor vi boede i 2010.
Det var helt vildt fantastisk at få serveret en salat af friske råvarer, som ellers er en mangelvare på disse kanter. En gang imellem blev der fløjet frugt og grøntsager ind fra Island, og så blev der hamstret helt vildt i butikken. Også selvom et hvidkålshoved kostede 70,- kr. Det betød ikke noget, det betalte man glædeligt.
Salaten smager (stadig) rigtig dejligt, og passer til stort set alt synes vi.

4 pers:

4 mellemstore rødbeder
2 økologiske æbler
Dressing:
2 dl. skyr, let fraiche eller yoghurt/A38
2 tsk. dijonsennep
1 tsk. sukker
Salt og peber
Evt. lidt friskrevet peberrod.

Kog rødbederne i 20 min. Gnid skindet af og lad dem køle af inden du river dem.
Del æblerne i 4 dele og fjern kernehuset. Lad skrællen sidde på hvis den er pæn,
Riv rødbeder og æbler på den grove side af rivejernet.

Rør dressingen sammen og smag til med salt og peber.

Bland de revne æbler og rødbeder og vend dressingen i.