Viser opslag med etiketten Mørbrad med rissalat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mørbrad med rissalat. Vis alle opslag

mandag den 14. januar 2013

Mørbrad med rissalat


Denne måde at tilberede mørbrad på, er sikker succes hver gang.
Har fået opskriften på lagen af min kollega Irene.
Lagen sprænger mørbraden og gør den saftig og rosa i farven, virkelig lækkert !
Salaten jeg har lavet som tilbehør, er en tøm-køleskabet-salat. Du kan bruge hvad du har lyst til. Havde jeg haft fuldkornsris havde jeg brugt dem, men lageret var desværre tømt, så jeg brugte basmatiris.


Mørbrad i soyalage:

1-2 svinemørbrad
1 1/2 dl. soya
3 spsk. olie
1 spsk. engelsk sauce
2-3 fed pressede hvidløg
kværnet peber
lidt tabasco eller sambal oelek

Bland alle ingredienserne til marinaden. Læg mørbraden i en pose egnet til madvarer og hæld marinaden ved. Lad den trække på køl natten over, eller mindst 6 timer.
Læg mørbraden på en rist over en bradepande og steg den i ca. 15-20 min. ved 225 grader i ovnen.

Rissalat, brug hvad du har, basis kunne være (nogle af) følgende ingredienser:

4 dl. kogte kolde ris, evt. brune
gulerødder i stave eller mønter
sugar snaps, blanceret i et minut
porre(r) eller forårsløg i tynde ringe
blomkål eller broccoli i tynde skiver incl. stok
peberfrugt i små stykker
rødkål eller hvidkål fintsnittet eller rosenkål, renset og skåret i tynde skiver

Marinade til rissalat:

6 spsk. sød chilisauce
3 spsk. sesamolie
1 spsk. soya
1 tsk. fiskesauce
2 spsk. sesamfrø

Bland grøntsager og ris og hæld marinaden over. Lad det trække i 10 min. Hvis salaten mangler smag, så lav lidt ekstra marinade.