Viser opslag med etiketten Hvidløgsbrød med flødehavarti. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hvidløgsbrød med flødehavarti. Vis alle opslag

mandag den 10. februar 2025

De lækreste hvidløgsbrød med ost på pizzadej

 

Super lækkert hvidløgsbrød med ost. Lav det og Du vil blive afhængig! 

I 90’erne var der en italiensk restaurant i min barndomsby, som lavede pizza med flødehavarti. De smagte fantastisk. Jeg har derfor lavet dette hvidløgsbrød med havarti. 

Hvidløgsbrød med ost:

1 pizzadej (lav en selv eller brug den hjemmelavede ferske dej fra Føtex til 7,- kr. pr. stk.) 

8 tykke skiver flødehavarti 

Hvidløgsolie:

1/2 dl. god olivenolie

2 fed hvidløg, presset 

4 spsk. friskhakket persille 

Salt

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 220 g. varmluft. 

Pizzadejen trykkes ud på bagepapir, så tyndt som du kan, men lav en kant på ca. 2 cm. 

Læg osteskiverne på dejen. Bag på bagestål eller en varm bageplade i ca. 12-15 min. Osten skal boble og kanten skal have lidt farve. 

Bland olivenolie, hvidløg og persille samt et nip salt. 

Når hvidløgsbrødet kommer ud af ovnen, hviler det i 5 min. inden hvidløgsolien pensles på.