søndag den 28. august 2016

Mormors vaniljesyltede grønne tomater


Forleden havde jeg besøg af min moster. Hun havde en gammel notesbog med, med en samling af opskrifter fra hendes mor -min mormor. Sikke en lille skat at få fingrene i, for som jeg har skrevet om før, så var min mormor min store inspirator ud i madkunsten.

Jeg husker hendes syltede grønne tomater med vanilje, som smagte helt fantastisk, men jeg har ikke, før nu, haft opskriften, for jeg troede ikke den fandtes nedskrevet.

I går lavede jeg så en portion fra hendes opskrift, og jeg må indrømme, at de både er bedre og meget nemmere end den opskrift jeg i forvejen har på bloggen :-)

Så I skal selvfølgelig også ha´ opskriften på verdens bedste syltede grønne tomater.

Mormors vaniljesyltede grønne tomater:

1,5 kg. grønne tomater
1,5 dl. eddike
1,5 dl. vand
1,1 kg. sukker
1 vaniljestang

Atamon til at skylle sylteglas med.

Fremgangsmåde:
Skyl tomaterne godt. Prik dem godt med en gaffel og halvér evt. de lidt store tomater.

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.

Kog vand, eddike, sukker og vanilje-korn og -stang ved svag varme indtil sukkeret er smeltet (det tager ca. 5-7 min.)

Giv tomaterne et kort opkog i sukkerlagen, i 3-4 min.

Stil gryden med tomater og sukkerlage i køleskabet til næste dag.

Fisk tomaterne op af lagen og fordel dem i atamonskyllede sylteglas.

Kog lagen lidt mere ind, så den bliver reduceret en smule.

Hæld den varme lage over tomaterne og skru straks låg på og sæt glassene på køl.

Tomaterne kan nydes som tilbehør til forloren hare, gammeldags oksesteg, ovenpå en leverpostejsmad osv.....
Kan holde sig uåbnede i et par år hvis de opbevares køligt.

48 kommentarer:

  1. 1,5 dl væske kan næsten ikke passe til 1,5kg tomater - kan det?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Klaus, jo den er god nok, sukkeret giver også en masse væde/sirup, og der bliver rigeligt lage til at dække tomaterne, vh. Eva

      Slet
    2. Hej Eva.
      Jeg har lige lavet 1/2 kg. syltede grønne tomater efter din gamle opskrift (gangene bare ned ��). Jeg glæder mig til at smage ������
      Kh. Pia

      Slet
  2. Det skal jeg prøve! Hvad for noget eddike bruger du?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ganske almindelig eddike Ninna, god fornøjelse :-)

      Slet
  3. Hej. Skal tomaterne ikke flås?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Sine, nej endelig ikke, men de skal prikkes som det også fremgår af opskriften :-) kh. Eva

      Slet
  4. Hej Eva
    Hvor længe skal tomaterne stå før de kan spises?
    Mvh Kathrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Kathrine i princippet dagen efter, men de trækker mere smag med tiden kh. Eva

      Slet
  5. Hej Eva
    Jeg har tænkt på at bruge de halv modne tomater der er i drivhuset nu til denne opskrift, hvad tænker du omkring det?
    Mvh John

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej John, hvis tomaterne er meget faste, tænker jeg at det er fint. Er de bløde vil jeg ikke anbefale det, så bliver de smattede. Lav så hellere tomatmarmelade ud af dem. Vh. Eva

      Slet
  6. Har lige syltet 1,5 kg grønne tomater (fra den bugnende køkkenhave) efter din (mormors)opskrift. Da jeg i går gjorde plads til glassene på den øverste "hellige" hylde i køleskabet stod der bagerst et lille glas med syltede grønne tomater, som var det første der kom i mit nye køleskab, men altså g(l)emt i hjørnet. Jeg måtte lede i papirer for at finde hvornår jeg købte "mit nye" køleskab : 2009 !!.
    Så jeg spiste nogle af de 7 år gamle sager, der smagte pragtfuldt og efter 36 timer ikke har givet akutte helbredsændringer. Så meget om holdbarhed !
    Mvh Gorm

    SvarSlet
    Svar
    1. Wow Gorm! Det var da fantastisk! Og tak for din fine historie:-) jeg håber dog at du bliver så glad for næste syltning, at de ikke behøver gemmes så længe ;-) kh. Eva

      Slet
  7. hej eva! 1,1 kg. sukker? er det ikke lidt meget sukker?? :) mvh andreas

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Andreas jo det er meget, men du skal tænke på, at det jo er en sirup, som tomaterne skal konserveres i. De virker ikke oversøde når de er syltet. Vh. Eva

      Slet
  8. Måske et dumt spørgsmål men kan man bruge vaniljesukker i stedet for vaniljestang og hvis hvor meget MVH Anna Lise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne Lise, det vil nok ikke kunne smages med vaniljesukker, så bør du nok bare udelade vanilje. Vh. Eva

      Slet
  9. Hejsa :)
    Nu faldt jeg lige over din opskrift, som ser rigtig god ud.
    De små grønne tomater, jeg har, er noget forskellige i størrelsen.....ikke at det i sig selv gør noget egentlig ;).....men de helt små er faktisk temmelig bitre, vil det afgive smag, tror du, når de er syltet, eller skal de pilles fra inden.
    Mange hilsner Mette.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette du behøver ikke tage de bitre tomater fra, de bliver jo konserveret i en sukkerlage, så det er intet problem, de skal nok blive søde og lækre. Kh. Eva

      Slet
  10. Hej Mette :-) Din opskrift skal prøves, men hvor mange glas er der til i sådan en portion og i hvilken størrelse? Kh Stine

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mette jeg mener at huske, at portionen giver 3 glas i mellem størrelse, kh. eva

      Slet
  11. Det lyder som en lækker opskrift som jeg glæder mig til at prøve 😊 har kigget efter en tomat suppe længe,fandt så ud af det har deDU OGSÅ 👏 Det ser jeg frem til også at prøve. Tak for nogle lækre opskrifter 😊 kh Laila

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Laila, det glæder mig meget at høre :-) god fornøjelse med både de grønne tomater OG tomatsuppen kh. eva

      Slet
  12. Kære Eva,
    Jeg skal da prøve din opskrift.
    Hvor lang holdbarhed har de i de uåbnede glas?

    Mvh.
    Sally

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Kære Sally . undskyld mit sene svar. De kan holde sig i flere år uåbnede, hvis de opbevares køligt. Kh. eva

      Slet
  13. Har lavet syltede grønne tomater efter denne opskrift, har aldrig prøvet det før. Familien er vilde med dem, og vi foretrækker dem nemlig uden kanel, som de fleste andre opskrifter har tilsat. Opskriten bliver ihvertfald gemt, til senere brug

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej det er jeg rigtig glad for at høre! tak for din feedback. Kh. eva

      Slet
  14. Hej Eva

    Skal glassene stå i køleskabet?

    Mvh. Torben

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Torben
      Ja det er en god ide at opbevare dem på køl, da der er minimalt med konserberingsmiddel i. Jeg har glas på køl fra forrige år og de holder sig stadig fint. vh. eva

      Slet
    2. Hej Eva

      Tak for info, og en god opskrift 😊

      Hilsen Torben

      Slet
    3. Velbekomme - dejligt at du kan lide dem :-)

      Slet
  15. Hej.
    Kan man bruge 1 stort glas og derved åbne og lukke over et stykke tid, uden at tomaterne "mugner"

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej
      ja det kan du sagtens, bare de står i køleskabet, så kan du bare bruge af dem igen og igen, uden at de bliver dårlige :-)

      Slet
  16. De er SÅ gode og nemme at lave.

    Kirsten N

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for at høre, mange tak ☺️
      Kh. Eva

      Slet
  17. bliver jo nød til at prøve denne opskrift med alle de roser :)

    SvarSlet
    Svar
    1. God fornøjelse Merete, håber de smager dig😊

      Slet
  18. De er simpelthen så lækre, tak for en fantastisk god opskrift 😊👍

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så dejligt at høre, TAK 😊 kh. eva

      Slet
  19. Så er mine syltede grønne tomater sat på køl, jeg fik smag for dem da de var med på en tapasplanke jeg fik fra en slagter, uhhh glæder mig til at smage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Spændende, håber du vil synes om dem!☺️

      Slet
  20. Hvad er grunden til at de skal stå i køleskab et døgn, for så at koge op igen??
    Kan de ikke bare stå i glas, når de har kogt første gang, og så færdig?

    SvarSlet
    Svar
    1. Selve tomaterne skal ikke koges op, kun lagen skal reduceres lidt. Det kan godt være du kan springe dette trin over med køleskabet, ved egentlig ikke hvorfor?

      Slet
  21. Skal tomaterne generelt være dækket af lagen?
    Er det bedst at tilføje mere vand eller mere eddike, hvis der ikke er nok? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, de behøver ikke være helt dækket. Du skal ikke tilføje mere væske, bare fordel lagen ligeligt i glassene :-)

      Slet
  22. Egner små grønne cherrytomater sig til syltning ?

    SvarSlet
  23. Har lige lavet syltede grønne tomater,,super skøn opskrift,de smager så skønne,,takker for opskrift

    SvarSlet