Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
lørdag den 31. januar 2015
Walesboller med vaniljeflødecreme og karamel
En af mine søde bloglæsere, spurgte i går, om jeg havde en opskrift på walesboller på bloggen.
Og der gik det op for mig, at det er over 20 år siden, jeg sidst har smagt en walesbolle.
Jeg troede faktisk, i første omgang, at det var en Galetbolle hun spurgte til, indtil jeg kom i tanke om, at der jo er flødeskum i en walesbolle.
Som jeg husker det, fra min barndom og jobbet hos Torvebageriet i Assens, bestod en walesbolle af en vandbakkelse, flækket, med flødecreme og syltetøj i midten.
Min søn bestemte, at i denne version, skulle der karamel i midten, i stedet for syltetøj, så sådan blev det. De blev godkendt af familien, og jeg synes da også, at resultatet blev godt.
Walesboller med flødecreme og karamel 8 stk.:
Vandbakkelsesdej:
80 g. smør
2 dl. vand
100 g. mel
1/2 tsk. salt
2 æg
Flødecreme:
2 æggeblommer
25 g. sukker
2 spsk. maizena
2,5 dl. sødmælk eller letmælk
korn af 1 vaniljestang
1,5 dl. piskefløde
Fyld:
Flydende karamel (evt. på tube)
Flormelis til drys eller smeltet 70 % chokolade
Vandbakkelser:
Tænd ovnen på 200 grader.
Smør og vand varmes op i en gryde. Når smørret er smeltet, tilsætter du mel og salt, og rører/pisker massen glat. Når dejen slipper bunden tager du gryden fra varmen.
Sådan ser dejen ud, her er dog kun 1/2 portion, så din dej bør fylde det dobbelte.
Lad dejen afkøle i 5 minutter og tilsæt æggene. Rør godt, til massen bliver ensartet.
Hæld massen i en sprøjtepose med alm. rund tyl eller stjernetyl. Sprøjt 8 kager ud på en bageplade med bagepapir. De skal fylde ca. 5 cm. i diameter, lav god plads imellem dem, de hæver 1/2 gang deres størrelse.
Bages midt i ovnen i 20-22 minutter. Det er vigtigt at du ikke åbner ovnen de første 20 minutter, så klasker de sammen.
Lad dem afkøle helt.
Flødecreme:
Rør æggeblommer i en skål med sukker, vaniljekorn og maizena. Tilsæt 1 dl. af mælken.
Varm den resterende mælk (1.5 dl.) i en lille gryde til kogepunktet. Rør æggemassen i ved konstant piskning. Når cremen tykner tager du den straks fra varmen.
Hæld cremen i en skål og læg et stykke film henover overfladen på cremen, så den ikke trækker skind. Sæt cremen på køl, til den er helt afkølet.
Pisk fløden til skum og rør det sammen med cremen.
Flæk vandbakkelserne og fyld 2-3 spsk. creme i hver. Hæld karamel henover.
Læg toppen på, drys med flormelis eller hæld smeltet chokolade over - nyd.
mandag den 26. januar 2015
Spaghetti med tæt aromatisk kødsauce
Jeg fandt retten for flere år siden, på en blog som hed Anarkistens ægte kogebog, bestyret af Sif.
Sif havde døbt retten ‘Spaghetti med barndomskødsauce’.
Men siden hen er bloggen lukket ned, af ukendte årsager, øv! Det var sådan en god og inspirerende blog.
Men siden hen er bloggen lukket ned, af ukendte årsager, øv! Det var sådan en god og inspirerende blog.
Nå, men jeg fik da heldigvis printet denne opskrift i tide, det er jeg meget glad for.
Jeg har faktisk lavet retten for et par år siden, men da manglede jeg Worchestersauce og så undlod jeg smørret, og det var en stor fejl!
Jeg må indrømme, at det er lidt grænseoverskridende for mig, at stege løg i 50 gram (50 GRAM!) smør. Men må jo samtidig erkende, at smørret skal være der, for at give smag.
Jeg må indrømme, at det er lidt grænseoverskridende for mig, at stege løg i 50 gram (50 GRAM!) smør. Men må jo samtidig erkende, at smørret skal være der, for at give smag.
Retten hittede stort hos både min mand og vores 5 årige søn. Der er virkelig smag i saucen, god koncentreret umamismag.
Retten vil nok passe til to voksne og to mindre børn, vi tre spiste alt op, men vi (voksne) spiser godt.
Retten vil nok passe til to voksne og to mindre børn, vi tre spiste alt op, men vi (voksne) spiser godt.
Spaghetti med tæt aromatisk kødsauce;
1 stort løg
2 fed hvidløg
50 g. god økologisk smør
400 g. hakket oksekød (ikke for magert, smagen dør!)
140 g. koncentreret tomatpüré
500 g. tomatpassata (kan erstattes af to dåser flåede tomater, som blendes)
2 spsk. tørret oregano
2 spsk. tørret basilikum
salt (en del)
friskkværnet peber (meget)
3 spsk. worchestershiresauce
2 spsk. fischsauce
2 spsk. eddike
1 tsk. sukker
Tilbehør: 250 g. spaghetti / grøn salat / parmesan til drys.
50 g. god økologisk smør
400 g. hakket oksekød (ikke for magert, smagen dør!)
140 g. koncentreret tomatpüré
500 g. tomatpassata (kan erstattes af to dåser flåede tomater, som blendes)
2 spsk. tørret oregano
2 spsk. tørret basilikum
salt (en del)
friskkværnet peber (meget)
3 spsk. worchestershiresauce
2 spsk. fischsauce
2 spsk. eddike
1 tsk. sukker
Tilbehør: 250 g. spaghetti / grøn salat / parmesan til drys.
Evt. smørstegte salvieblade.
Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløg fint. Smelt smørret i en gryde, svits løg og hvidløg ved middel varme, til det er blankt med ikke brunt.
Skru op for varmen og svits kødet godt. Tilsæt tomatpassata samt tomatpuré og skru ned til svag varme. Læg låg på gryden. Hvis du har god tid, lader du det simre i 1 1/2 time, ellers bare i 30 min.
Kog spaghettien.
Tilsæt krydderier, worchestershiresauce, fischsauce, eddike og sukker. Lad det simre videre uden låg i 10 minutters tid.
Smag nu til med salt, peber og evt. mere eddike, fischsauce eller worchestershiresauce. Det er vigtigt at ramme den helt rigtige gode intense smag, så måske skal du smage til ad flere omgange, til den sidder i skabet :-)
Bland den kogte spaghetti i saucen, og varm det igennem i et par minutter.
Server med salat og et godt drys parmesan.
Fremgangsmåde:
Hak løg og hvidløg fint. Smelt smørret i en gryde, svits løg og hvidløg ved middel varme, til det er blankt med ikke brunt.
Skru op for varmen og svits kødet godt. Tilsæt tomatpassata samt tomatpuré og skru ned til svag varme. Læg låg på gryden. Hvis du har god tid, lader du det simre i 1 1/2 time, ellers bare i 30 min.
Kog spaghettien.
Tilsæt krydderier, worchestershiresauce, fischsauce, eddike og sukker. Lad det simre videre uden låg i 10 minutters tid.
Smag nu til med salt, peber og evt. mere eddike, fischsauce eller worchestershiresauce. Det er vigtigt at ramme den helt rigtige gode intense smag, så måske skal du smage til ad flere omgange, til den sidder i skabet :-)
Bland den kogte spaghetti i saucen, og varm det igennem i et par minutter.
Server med salat og et godt drys parmesan.
torsdag den 22. januar 2015
Kikærterösti
Planen var egentlig, at forsøge, at lave nogle vegetarbøffer til burgere, men kom for sent i gang, til at kunne nå, at bage burgerboller, så det endte med disse rösti i stedet for. Jeg har tilsat lidt estragon, det giver er dejlig smag synes jeg. Du kan servere röstierne som tilbehør til en god salat og en spread eller dressing, eller servere kød til, som vi fik dem i aftes.
Kikærterösti ca. 12 stk.
1 dåse kikærter, drænet for vand
300 g. blandede rodfrugter, f.eks. selleri, rødbede, persillerod og gulerod
200 g. squash
1 spsk. tørret estragon
3 spsk. mel
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber
Solsikke- eller olivenolie til stegning.
Kør kikærterne til mos i en foodprocessor eller med stavblender.
Riv alle rodfrugterne.
Her er det dejligt med en lille køkkenhjælper :-)
Bland kikærtemos med revne rodfugter og krydderier. Brug hænderne, til at kramme massen sammen, så den bliver formbar.
Varm olien op i en pande. Der skal være ca. 1/2 cm. olie i panden.
Læg röstierne i klatter på panden. Pres dem flade efter et par minutters stegning, på den måde undgår du porøse kanter, og de holder sig bedre i deres form. Steg dem ved middel varme i 7-8 minutter, vend dem og giv dem samme tur på den anden side.
Læg röstierne på køkkenrulle.
Server med en god salat og evt. en dressing du godt kan lide. Vi fik cremefraichedressing til, samt stegt kyllinge-inderfilet.
søndag den 18. januar 2015
Hirsegrød med daddel og banan
Jeg elsker grød! Min morgenmad består ofte af grød. Ruggrød for det meste, med topping af 80% chokolade, æbletern og mandler.
Hirsegrød har jeg ikke fået siden skoletiden, hvor jeg smagte det første gang i hjemkundskab.
Smagen er mild og grynene er fine, så du får en glat grød, hvilket de fleste børn nok vil synes godt om. Jeg har tilsat en daddel i små tern til grøden, det søder den lige tilpas. I dagens anledning kom der en lille klat flødeskum på toppen, da jeg havde en rest i køleskabet.
Jeg glæder mig allerede til at skulle spise grøden i morgen tidlig igen.
Hirsegrød til 1 person:
1 dl. hirseflager
2,5 dl. vand
1 stor daddel, eller to små
1/2 banan
Topping:
1/4 æble i små tern
lidt chiafrø
kanel
Kog vand, hirseflager og daddel i små tern langsomt op i en lille gryde. Efter 5 minutter begynder grøden at tykne, sluk da for varmen. Smag til med salt.
Skær 1/2 banan i små tern og læg dem i en dyb tallerken. Hæld grøden over, top med æbletern, chiafrø og kanel.
Go´gammeldags sildesalat
I min mands familie har de tradition for, at spise et stykke smørrebrød som består af rugbrød, sildesalt, spejlæg og bacon. (han er Købehavner!)
Da han præsenterede mig for det første gang, var jeg noget skeptisk over at skulle smage denne sære mad. Men jeg har lært at holde af den med tiden. Vi får den dog oftest med russisk salat, da det kan være svært at opdrive sildesalat.
Da jeg i december, på facebook, klagede min nød over den manglende sildesalat, Skrev Malene, en gammel skoleveninde, at hendes mor hver jul, serverede den lækreste hjemmelavede sildesalat, og hun ville gerne videregive opskriften. Tusind tak til Susanne, nu kan vi lave de originale madder, som ofte er søndagsspise her hos os. Sildesalaten smager virkelig godt! Den er i den tunge ende kaloriemæssigt, og det er selvfølgelig de gode kalorier der giver den smag.
Eftersom vi spiser salaten så ofte som vi gør, vil jeg prøve, at eksperimentere med en lidt lettere dressing, og bruge den gode fyldige her til jul og påske.
Opskriften giver en ret stor portion, så du kan evt. halvere den.
Go´ gammeldags sildesalat:
200 g. mayonnaise
3 tsk. sød fransk sennep
2 tsk. engelsk sauce
8 marinerede sildefileter
2 æbler
10 skiver rødbede
1 stor skive asie
1,5 dl. flødeskum (færdig mængde)
salt og peber
Skær sildefileterne i bittesmå tern. Skær også rødbeder, asie og æbler i små tern.
Bland mayonnaise med fransk sennep og engelsk sauce. Bland sildestykker, rødbede- asie- og æble-tern i. Vend flødeskum i til sidst og smag til med salt og peber.
Susanne skriver, at hun pynter sildesalaten med halve kogte æg og karse.
Du kan også prøve denne version:
Hyldebærsuppe lavet på saft
Nu er vi nået den tid, hvor den hjemmelavede hyldebærsuppe i fryseren er sluppet op.
Så i går måtte jeg en tur i Brugsen efter hyldebærsaft, så jeg kunne lave forkølelsessuppe til junior, som er syg med feber og hoste.
Her har suppen rigtig god effekt, da den bidrager med varme og C-vitamin.
Hyldebærsuppe til 1 person:
1,5 dl. koncentreret hyldebærsaft
3 dl. vand
2 spsk. maizena, rørt op med 2 spsk. vand
1 dl. grovvalsede havregryn
1 tsk. sukker
1 spsk. smør
Topping:
evt. flødeskum
sukkerristede havregryn
Vand saft og vand op i en lille gryde. Når det begynder at småboble, jævner du med maizena. Suppen bliver ikke tyk som sovs, men tykner en smule.
Varm smørret op i en pande. Tilsæt havregryn og sukker og rist det gyldent.
Top suppen med flødeskum og sukkerristede havregryn.
Pølsehorn med havregryn og 5 kornsblanding
Her er en mindre grov version af pølsehorn, i forhold til dem vi oftest bager nemlig pølsehorn med rugmel
De er gået hen og blevet husets favorit. Vores søn har dem med i børnehave som eftermiddagsmad, sammen med lidt råkost. De er bløde og grove på samme tid.
Køb en pølse af god kvalitet, det betaler sig. Vi bruger wienerpølser fra slagteren, eller GØL pølser, hvis vi ikke lige er nået forbi slagteren.
12 pølsehorn:
3 dl. vand
25 g. øko. gær
2 dl. havregryn
1 dl. 5-kornsblanding
2 spsk. solsikkeolie
1 spsk. honning
1 tsk. groft salt
1 dl. grahamsmel
hvedemel
6 gode wienerpølser
ketchup
sød fransk sennep
Kog vandet. Sæt havregryn og 5-kornsblanding i blød i 15 minutter.
Tilsæt gær. Når gæren er opløst, tilsætter du honning, olie og salt.
Tilsæt grahamsmel og spæd til med hvedemel, til dejen har konsistens, så den kan æltes med fingrene, men dog er til den lidt klistrede side.
Lad dejen hæve i 30 min.
Lav en kugle af dejen og rul den ud til en cirkel på ca. 1/2 cm. tykkelse.
Rids dejen op i 12 ens trekanter. Læg 1/2 pølse på hver trekant og smør 1 tsk. sød fransk sennep + 1 tsk. ketchup på. Rul sammen til et horn og læg dem til hævning på en bageplade i 40 min.
Pensl. evt. med sammenpisket æg og drys med sesam.
Bag ved 200 grader i ca. 15 minutter, eller indtil de er pæne og gyldne.
lørdag den 17. januar 2015
Koteletter i fad
Her er opskriften på en helt klassisk gang koteletter i fad.
Jeg foretrækker at bruge nakkekoteletter til retten, de bliver med garanti møre, i modsætning til koteletter skåret af svinekam, som godt kan blive tørre og seje.
Jeg laver altid en stor portion, så der er til 2 dage, retten bliver nemlig kun bedre af at trække natten over.
Koteletter i fad til 4 personer i 2 dage:
1,5 kg. magre nakkekoteletter
2 store løg, hakkede
400 g. champignoner i skiver
2 store gulerødder, i skiver
2 dåser flåede tomater
1 dåse koncentreret tomatpuré (70 g.)
1/2 dl. kalvefond (evt. Touch og Taste - fås i de fleste supermarkeder)
1 spsk. paprika
1 spsk. basilikum
1 tsk. sukker
2 dl. piskefløde
salt og peber
parmesanost
150 g. bacon - steges separat og toppes på den færdige ret.
Tilbehør: ris, salat eller grøntsager.
Krydr koteletterne med salt, peber og paprika. Steg dem i olivenolie et par minutter på hver side i en høj pande.
Læg dem i et stort ovnfast fad.
Svits champignoner og løg i den samme pande. Hæld det over koteletterne.
Sauce: flåede tomater, tomatpuré, gulerødder, kalvefond, sukker og krydderier blandes i panden og småsmirer i 15 minutter uden låg. (jeg skærer toppen af hver flåede tomat og trevler hver enkelt i 3-4 strimler på langs)
Kog risen.
Når saucen har simret i 15 minutter, tilsættes fløden. Saucen simrer videre i 5 minutter og der smages til med salt og peber og evt. lidt ekstra sukker.
Hæld saucen over koteletterne. Drys lidt friskrevet parmesan over og sæt fadet i ovnen i 40 min. ved 200 grader.
Steg bacon og lav salat imens.
Læg baconskiver over den færdige ret
Server med ris, salat eller grøntsager.
torsdag den 15. januar 2015
Test af verdens (måske) bedste karrypulver
Jeg blev i december måned tilbudt at teste verdens (måske) bedste karrypulver.
Pulveret er udviklet af en Odenseaner som ejer Aroma Spices, og i 2011 satte han sig for, at lave verdens bedste karrypulver.
Det synes jeg lød rigtig spændende, og takkede selvfølgelig ja til tilbuddet, da karry samtidig er et af mine yndlingskrydderier.
Jeg har valgt at teste pulveret i min yndlings-karry-ret, boller i karry.
Det er en smag jeg kender rigtig godt, derfor vil det være den bedste og mest ærlige måde, at vurdere krydderiet på.
Alle karry´er er blandingskrydderier, med basiskrydderierne: koriander, chili, bukkehornsfrø, nelliker, spidskommen, gurkemeje osv. og smagen varierer derfor fra produkt til produkt.
Nogle vil nok synes, at karry er karry, uanset hvilket produkt de smager. Men der er faktisk forskel i smagsnuancerne.
Jeg plejer at købe min karry hos etniske købmænd. En mild version i en lille blikdåse, samt en ditto i stærk version.
Karryen jeg har testet i dag, er sammensat af 44 forskellige krydderier, urter, grøntsager og frugtpulvere. Karryen er afbalanceret i forhold til de 5 grund smage, salt, sødt, surt, bittert og umami.
Du kan læse om projektet her
Min vurdering:
Som sagt, blev yndlingsretten i dag lavet med karry´en. Jeg brugte samme fremgangsmåde, som jeg altid gør, startede med at brænde karryen af, i samme mængde som altid.
Karryen tilførte saucen en tæt god aroma og var tilpas spicy, jeg vil endda sige temmelig spicy, lige tilpas for os, som elsker spicy mad. Jeg plejer at tilsætte stærk mangochutney til min sauce, det havde jeg ikke brug for i dag.
Jeg tilsatte til gengæld lidt ekstra sukker end jeg plejer, for at få den kendte gode sødme i saucen.
Jeg synes, at der var en bitter eftersmag i saucen, lidt mere bitter end jeg foretrækker.
Min konklusion: en god karry, som dog er en anelse for bitter efter min smag. Jeg glæder mig dog meget til, at lege videre med karryen, for at kunne vurdere den bredere.
Boller i karry til 4 pers.:
600 g. hakket kalv og flæsk
1 løg, revet
1 æg
1 dl. mælk
1 dl. rasp
1 tsk. groft salt
4 omgange friskkværnet peber
1,5 liter kalvefond (eller vand) til at koge kødbollerne i.
Sauce:
1 æble, revet
1 lille løg, hakket
2 spsk. karry
1 tsk. sukker
1 tsk. friskrevet ingefær
1 stor spsk. mango chutney
8 dl. siet fond fra kødbollerne
1 dl. fløde eller kokosmælk (ikke light)
salt
Tilbehør: ris, salat eller grøntsager.
Rør farsen sammen til kødbollerne.
Form bollerne i den størrelse du foretrækker, jeg laver dem i valnøddestørrelse.
Kog dem i fonden i ca. 8 min. eller til de kommer til overfladen. Gem fonden!
Sæt risen til at koge.
Sauce:
Svits karryen i lidt olie. Svits løg og revet æble med et par minutter. Tilsæt ingefær, sukker, 8 dl. fond samt mangonchutney. Lad saucen småsimre i 10 minutter.
Blend evt. saucen glat.
Tilsæt fløde og varm saucen godt igennem.
Læg kødbollerne i saucen.
Server med ris og grønt.
onsdag den 14. januar 2015
Lady og Vagabonden Spaghetti i tomatflødesauce med kødboller
Jeg tilsætter koncentreret tomatpuré til farsen, det giver en god sødlig smag til kødet. Hvis du steger kødbollerne på pande, skal du passe på med at give dem for hård varme, så brænder de på, pga. sukkerindholdet i puréen.
Lady og Vagabonden Spaghetti i tomatflødesauce med kødboller til 4 pers.:
Kødboller:
500 g. hakket kalv og flæsk
1 æg
100 g. koncentreret tomatpuré
1 dl. friskrevet parmesanost
1 løg, revet
1 dl. rasp
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber
Tomatsovs:
2 dåser hakkede tomater
1 stort løg, hakket
1 spsk. tørret basilikum
2 fed hvidløg, presset
2 tsk. sukker
1 dl. piskefløde
salt og peber
Lady og Vagabonden Spaghetti i tomatflødesauce med kødboller til 4 pers.:
Kødboller:
500 g. hakket kalv og flæsk
1 æg
100 g. koncentreret tomatpuré
1 dl. friskrevet parmesanost
1 løg, revet
1 dl. rasp
1 tsk. groft salt
friskkværnet peber
Tomatsovs:
2 dåser hakkede tomater
1 stort løg, hakket
1 spsk. tørret basilikum
2 fed hvidløg, presset
2 tsk. sukker
1 dl. piskefløde
salt og peber
1 nip cayennepeber
Tilbehør:
400 g. spaghetti
friskrevet parmesanost
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.
Kødet røres med æg, revet løg, puré, parmesan, salt og peber. Tilsæt raspen til sidst.
Form kødboller på størrelse med valnødder og læg dem på bagepapir på en bageplade.
Bag dem i 20 min.
Imens kødbollerne er i ovnen, laver du tomatsaucen.
Svits løg, hvidløg og basilikum i lidt olie i en gryde. Tilsæt hakkede tomater og sukker, og lad sovsen simre for svag varme under låg i ca. 15 min.
Kog imens spaghettien.
Blend sovsen glat (nemmest med en stavblender) tilsæt fløde, varm igennem og smag til med salt, peber, cayenne og måske lidt mere sukker.
Bland spaghetti, sovs og kødboller.
Server i dybe tallerkener med drys af parmesan.
Tilbehør:
400 g. spaghetti
friskrevet parmesanost
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader.
Kødet røres med æg, revet løg, puré, parmesan, salt og peber. Tilsæt raspen til sidst.
Form kødboller på størrelse med valnødder og læg dem på bagepapir på en bageplade.
Bag dem i 20 min.
Imens kødbollerne er i ovnen, laver du tomatsaucen.
Svits løg, hvidløg og basilikum i lidt olie i en gryde. Tilsæt hakkede tomater og sukker, og lad sovsen simre for svag varme under låg i ca. 15 min.
Kog imens spaghettien.
Blend sovsen glat (nemmest med en stavblender) tilsæt fløde, varm igennem og smag til med salt, peber, cayenne og måske lidt mere sukker.
Bland spaghetti, sovs og kødboller.
Server i dybe tallerkener med drys af parmesan.
Lynhurtige microovns karameller
Det her er altså genialt! Nu har jeg de sidste par dage, set flere billeder på Instagram, af microovnskarameller, som kan laves på bare 10 minutter. Så det måtte jeg da prøve.
Jeg har lavet en version med hakkede mandler og et lille drys saltflager på toppen, nøj de blev gode!
Massen koger meget op i microovnen, min kogte lidt over, så det er vigtigt, at bruge en høj skål, samt et plastlåg, som er egnet til microovn.
Microovnskarameller:
1 dl. piskefløde
1 spsk. glukose
30 g. sukker
75 g. lys sirup
1 tsk. vaniljesukker
10 mandler, hakkede
1 nip salt
til drys:
saltflager
Bland alle ingredienserne godt sammen. Hæld massen i en høj skål egnet til microovn.
Sæt skålen i microovnen og kog massen i 4 minutter på midterste effekt.
Massen skulle gerne være tyknet lidt nu, rør i den så mandlerne fordeles og giv det 2-3 minutter mere.
Hæld massen i en lille form foret med bagepapir og stil den på køl i en halv times tid, eller indtil massen er stivnet og skærefast.
Skær karamellerne ud i passende størrelser og drys evt. med lidt saltflager - NYD!
tirsdag den 6. januar 2015
Massage hos Friis Velvære
Dette indlæg henvender sig primært til fynboer, så jeg håber, at øvrige læsere vil bære over med mig :-)
Jeg plejer jo normalt ikke, at skrive om velvære på bloggen, men har lyst til, at dele dette med jer.
Min søde veninde Charlotte, gav mig en kropsmassage hos dygtige Karen Friis Christensen, til min fødselsdag i august sidste år.
Jeg havde faktisk aldrig tidligere prøvet at få en helkropsmassage.
Har mange gange fået rygmassage og har jævnligt haft brug for det, grundet kroniske smerter, efter et tidligere brud på rygsøjlen.
Men oplevelsen af en helkropsmassage er helt anderledes. Karen masserer nænsomt i et langt flow. Hendes hænder er konstant på din krop, det er rart, så kan man slappe fuldstændig af og der er ingen pauser efterfulgt af pludselige berøringer.
Når den stressede krop lægger sig på briksen, synker den langsomt længere og længere ned i madrassen og slipper alle spændinger. Den tilstand man er i efter massagen er vanedanende! Virkelig vanedanende! Man er tilbage i sin krop igen. Så efter 1. behandling besluttede jeg mig for, at det her skulle prioriteres, således at jeg ca. hver 4. uge vil give mig selv denne gave. Jeg sparer gerne andre steder, desuden synes jeg, at 490,- kr. er en yderst fair pris for 1 time i himmelen.
Karen masserer både mænd og kvinder, og massagen har stor effekt på stress.
Oplysninger om massagen kan du se her
Generelt om nordlys massage her
torsdag den 1. januar 2015
Godt Nytår!
G O D T N Y T Å R ! Tusind tak til alle jer, som følger mig, enten her på bloggen, på Instagram eller på facebook.
Her er en oversigt over de mest søgte opskrifter på bloggen:
1. Forloren Hare
2. hjemmelavede forårsruller
3. ungarsk gullashsuppe
4. syltede grønne tomater med vanilje
5. kajkager med jordbærmousse
6. palæo pandekager
Alene min mormors gamle opskrift på forloren hare, har ml. 300-600 søgninger dagligt, det er ret vildt synes jeg, men den er også rigtig god :-)
Jeg poster i virkeligheden mest på Instagram og facebook, med daglige opdateringer. Men for jer som ikke bruger de medier, kan det måske godt virke som om, at bloggen står stille i perioder. Det vil jeg forsøge at lave om på i 2015, med flere små indlæg her på bloggen, med henvisninger til opskrifter efter årstiden.
Ønsker jer alle et godt 2015.
Abonner på:
Opslag (Atom)