lørdag den 9. december 2023

Confiterede andelår i airfryer på 20 minutter

 

Vi skulle have siddet på Landbogaarden på Ærø og spist and, her i skrivende stund, til vores årlige julefrokost med gode venner, men flyttestress & corona satte en stopper for det. 

Så er det godt, at have en dåse andeconfit i skabet og det tog da også kun 20 min. at få lavet de lækreste møre andelår, som vi har nydt til frokost, på rugbrød med lun rødkål. Virkelig dejlig frokost her en december lørdag. 

Confiterede Andelår i airfryer:

1 dåse confit de canard🦆

Flagesalt

Fremgangsmåde:

Andelårene tages op af dåsen, med det fedt som følger med. Læg lårene i et lag i skuffen til airfryeren. Hæld 1 cm. vand i bunden og giv lårene 20 min. ved 175 grader. 

Drys flagesalt over og server.