torsdag den 28. februar 2013

Ristet laks med flødestuvet spinat


Laksesteaks med flødestuvet spinat, en simpel og lækker ret, som blev til på bare 10 min.


Laksesteaks med flødestuvet spinat, 2 pers.:

500 g. helbladet spinat fra frost, optøet
3 dl. piskefløde
1  1/2 tsk. salt
1/2 tsk. revet muscatnød
friskkværnet peber
1 spsk. maizena
2 spsk. vand

2 store laksesteaks (evt. aspargeskartofler, kogt og vendt på panden i lidt smør)
citronbåde.

Den optøede spinat knuges fri for vand og lægges i en gryde sammen med fløde, salt, peber og muscatnød.
Lad det småsimre i 8-10 min. Rør en jævning af 1 spsk. maizena og 2 spsk. vand, jævn spinaten og tag gryden fra varmen.

Imens spinaten simrer steger du laksen. Den skal ha´ ca. 2 min på hver side ved høj varme, men det afhænger selvfølgelig af laksens tykkelse, den skal være svagt rosa i midten.

Server laks og spinat med citronbåde og evt. aspargeskartofler.

1 kommentar: