Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
søndag den 7. december 2014
Æbleskiver med marcipanfyld
Æbleskiverne her er ikke for fedtforskrækkede, så er du advaret. De er nemme at lave og smager dejligt med marcipanoverraskelsen i midten.
Æbleskiver med marcipanfyld ca. 24 stk.
65 g. smør
5 æg
1,5 dl. fløde
1 tsk. kardemomme
1 nip salt
125 g. mel
25 g. marcipan
Kokosolie eller smør til stegning.
smelt smørret, sæt det til side og lad det afkøle lidt.
Del æggene i hvider og blommer.
Rør blommerne med kardemomme, fløde, salt, mel og smeltet smør. Rør til eventuelle klumper er væk.
Pisk hviderne stive, og vend dem i dejen med lette tag.
Hæld 1/2 tsk. kokosolie i hvert hul i æbleskivepanden.
Læg en spsk. dej i hvert hul, og derpå et stykke marcipan på størrelse med en hasselnød, ovenpå den våde dej. Vend æbleskiverne med en kødnål eller strikkepind, når de er gyldne og sprøde. Bag dem færdige på den anden side og hold dem varme i ovnen ved 120 grader imens du bager videre.
Serveres med flormelis, sukker og syltetøj.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar