fredag den 16. juni 2023

Salat med pære & brie

 

Denne salat er så lækker i al sin enkelthed. Brien kan evt. erstattes af blå ost, eller gammelknas. 

Salaten skal anrettes umiddelbart lige før den skal serveres, ellers bliver pærerne brune. 

Salat med pære & brie til 4 pers.;

2 små hjertesalater

2 conference pærer

Friskpresset citronsaft fra 1/2 citron

200 g. god brieost. Evt. Hvid kloster fra Thiese (fås i ostebutikker) 

1 god håndfuld ristede, røgede mandler (Rema1000 har de bedste!) 

Flydende blomsterhonning 

Sort peber

Fremgangsmåde:

Salaterne befries for stok, deles i blade og skylles og slynges/duppes tørre. Anret salatbladene på et fad. Hvis du giver dem et tryk på den hvide del, flader de mere ud. 

Pærerne befries for stilk og skæres i 1 mm. tynde skiver, evt. på mandolinjern. Fordeles ovenpå salaten. Pres citronsaft over. 

Brieostens kant skæres af og den brækkes i mindre stykker, som fordeles ovenpå pærerne. 

Mandlerne hakkes groft og drysses over sammen med friskkværnet sort peber. 

En gavmild sjat honning drizzles over til sidst. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar