onsdag den 21. juni 2023

Ferskenmarmelade med mandler

 

Kender du det, at de ferskener som så friske og gode ud i frugtskålen i går, pludselig er runkne og triste? 

Sådan går det ofte hjemme hos mig, og så plejer jeg, at stege dem i smør & honning, og bruge dem som topping på min grød eller lign. 

I dag, blev de til en lækker portion marmelade, mild og dejlig, med smag af vanilje og knasende mandler. 

Ferskenmarmelade med mandler:

6 godt modne ferskner

40 mandler

2 spsk. vaniljesukker

2 spsk. syltesukker med pektin 

2 spsk. vand

Fremgangsmåde:

Mandlerne skoldes os smuttes. Hak dem groft. 

Fjern skindet på ferskenerne med en lille kniv. Del dem og fjern stenen. Skær dem i grove stykker og læg dem i en lille gryde, sammen med mandler, vaniljesukker, syltesukker og 2 spsk. vand.  

Lad der simre i 7-8 min. 

Hæld marmeladen på et glas, skyldet i cognac eller atamon. 

Opbevar marmeladen på køl. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar