torsdag den 28. september 2017

Kyllingefrikadeller med tranebær og timian


I aftes fik vi disse lækre fedtfattige ovnbagte kyllingefrikadeller med søde tranebær. 
Jeg glemte helt at tilsætte løg, men de smagte så fint som de er, så jeg har ikke tilføjet det til ingredienslisten. 
Undlad endelig ikke sellerien, det giver en god smag til frikadellerne, dog uden at smage af selleri.
Tilbehøret var karrystegt hvidkål med knoldselleri, porrer, peberfrugt og ærter.

Kyllingefrikadeller til 4 personer:
450 g. hakket kyllingekød
75 g. fintrevet knoldselleri
1 æg
40 g. tørrede tranebær
2 spsk. frisk timian (uden stilke)
1 tsk. salt
friskkværnet peber
1 dl. rasp.

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 210 grader.

Rør kødet med revet selleri, æg, salt peber, timian og tranebær. Rør rasp i og form til små frikadeller, som du lægger på bagepapir og bager i ovnen i 20 minutter, inden du vender dem og giver dem 5 minutter ekstra i ovnen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar