onsdag den 17. august 2016

Romkugler uden sukker


Der findes utallige variationer af daddelkugler som disse. De er gode at ha´i køleskabet, som en semisund snack og til madpakken, før- og efter træning, eller som en overgangssnack, hvis man har besluttet sig for at skære ned på sit sukkerindtag.
Efter ferien har jeg brug for en periode uden sukker, og fremfor at tage en "kold tyrker" bruger jeg disse kugler når den søde sult melder sig.

Romkugler, ca. 17 stk. på størrelse med valnødder:

75 g. havregryn
75 g. mandler
20 udstenede bløde dadler
2 spsk. kokosolie
5 spsk. kakao
4 spsk. romaroma
1 spsk. vaniljearoma
50 g. 85 % chokolade, hakket

Til at rulle i: 1,5 dl. kokos

Blend mandler og havregryn. Hæld det i en skål.

Blend dadlerne med kokosolie og aromaer.

Bland daddelmassen med de blendede havregryn/mandler og tilsæt kakao og hakket chokolade.

Tril massen til kugler og rul dem i kokos.

Romkuglerne opbevares på køl.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar