fredag den 26. august 2016

Mokka-is med dolce latte og mørk chokolade


Den her kaffe-is er virkelig lækker!

Da vi fik isen 1. gang, serverede jeg en intens chokoladebrownie og søde jordbær til, men i dag, blev den serveret simpelt, med topping af lidt dolce latte (karamel) begge variationer smagte skønt.

Opskriften har jeg fået af Laila Barnkob, tusind tak for den Laila! Altid skønt når mine læsere bidrager med gode opskrifter.

Jeg har ændret en smule på opskriften ved at tilføje kahlua og vanilje.

Er du ikke tryg ved at bruge rå æg, udskifter du dem bare med pasteuriserede. Personligt bryder jeg mig ikke om smagen af pasteuriserede æg, og er helt tryg ved at bruge danske økologiske æg, som ikke indeholder salmonella.

Mokka-is til 6-8 personer:

6 æggeblommer fra gode øko. æg
3 æggehvider fra gode øko. æg
7,5 dl. piskefløde
korn fra en vaniljestang
4 spsk. flormelis
2 spsk. pulverkaffe
2 spsk. kahlua (kan udelades)
250 g. makroner
125 g. hakket 70 % chokolade.

Bland æggeblommer med pulverkaffe, vaniljekorn og kahlua. Lad det trække indtil pulverkaffen er opløst.

Pisk æggehviderne stive.

Pisk fløden til blødt skum.

Knus makronerne og hak chokoladen groft.

Bland flødeskummet i æggeblommerne sammen med makroner og chokolade.
Vend de stiftpiskede hvider i is-massen med lette tag, så isen forbliver luftig.

Fordel isen i en form eller bøtte og frys den i min. 6 timer inden den serveres.

2 kommentarer:

  1. Det lyder som en lækker is. Jeg har ikke erfaring med selv at lave is... Er der noget med, at man skal røre i isen, mens den fryser?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Hanne, nej ikke i denne is, den er super nem og du skal bare følge opskriften. Min appelsin-is skal man heller ikke røre i. Kh. Eva

      Slet