Vi elsker indisk mad hjemme hos os. Det er blevet ret dyrt at købe som take away, men du kan lave det selv, faktisk så det smager ret autentisk. I dag har jeg forsøgt at lave kormakylling, det lykkedes ret godt syntes vi.
En hjemmelavet currypasta smager bare langt bedre end en købe pasta, så her bør du ikke springe over.
4 pers:
800 g. kyllingebrystfilet skåret i store tern
1 dåse kikærter
1 dåse kokosmælk (ikke light!)
1 løg, fintsnittet
Krydrede ris;
3 dl. basmatiris
5 dl. vand
1 tsk. salt
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. stødt kardemomme
1 lille løg
2 spsk. madolie
Korma currypasta:
1 lille håndfuld mandler
1 lille håndfuld frisk koriander
2 fed hvidløg
2 grønne chilier, jeg brugte jalapenos (tag kerner og membraner ud, ellers risiko for en djævle stærk pasta)
1 stykke frisk ingefær på størrelse med en tommelfinger, skrællet
3 spsk. kokosmælk (kan tages fra dåsen til saucen)
2 spsk. madolie
1 spsk. tomatpuré
1 spsk. stødt spidskommen
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. garam masala
1/2 tsk. cayennepeber
1/2 tsk. groft salt
Drys: frisk koriander og hakkede mandler
Korma currypasta: kom alle ingredienserne i en minihakker og blend til til en pasta.
Steg løget blankt i en dyb pande. Tilsæt kokosmælk og korma currypasta og varm det godt igennem.
Tilæt kyllingetern, sæt låg på og lad det småsimre i 20 min. Tilsæt kikærter, smag til med salt.
Server med de krydrede ris og en god salat, evt. en kålsalat.
Lækker ret og tilpas stærk :-)
SvarSletHej Ruth! Rigtig dejligt at høre, retten kan virke lidt omstændig, med alle de ingredienser der skal bruges, men den er ret hurtig at lave. Kh. Eva
SletMmm det her må jeg snart prøve. Kyllingeternene er rå når du kommer dem i kokosmælken for at simre med ikk?
SvarSletHej Carina, undskyld mit sene svar, jo kyllingen er rå når de puttes i saucen, det er korrekt :-) Kh. eva
SletHej Eva.
SvarSletJeg skal lave Lammekoteletter med Korma sauce.
Jeg har set at man kan købe saucen på glas.
Jeg har ikke kunnet finde hvem der sælger varen.
Jeg må kunne bruge din opskrift på currypasta men jeg kan ikke se at der er noget karry i.
vh
Bent
Hej Bent! Du kan sagtens bruge denne sauce. Karry er et blandingskrydderi, som består af flere slags krydderier, evt. som sammensætningen i denne opskrift. Så kast Dig bare ud i det😊 vh. Eva
SvarSletHej Eva.
SvarSletTak for dit svar.
Jeg kaster mig ud i det.
Det bliver spændende.
vh Bent
Hej Eva.
SvarSletJeg skal servere mine lammekoteletter i morgen.
Som nævnt vil jeg benytte mig af din curry pasta.
Jeg har købt alle ingredienserne.
Jeg er i tvivl om hvor væden i saucen kommer fra.
vh
Bent
Hej Bent! Væden kommer fra kokosmælken, held og lykke med retten! Vh. Eva
SvarSletHej Eva.
SletDet blev rigtig.. rigtig godt.
Tak for hjælpen.
vh
Bent
Hej Bent! Det glæder mig bare rigtig meget at høre! Kh. eva og ps. tror da at jeg vil prøve retten med lammekoteletter også :-)
SvarSletHej Eva.
SvarSletNæste gang jeg skal lave din Korma currypasta havde jeg tænkt mig at lave den om formiddagen og stille den i køleskabet til jeg skal bruge den til aftensmad samme dag.
Det skulle der vel ikke være noget i vejen med.
vh
Bent
Hej Bent! Det kan Du sagtens, jeg vil mene at pastaen kan holde sig en lille uges tid på køl. Vh. Eva
SvarSletHej Eva.
SvarSletJeg vil høre om du kan give mig et godt råd.
I næste uge skal jeg lave lammeculotte til 4 personer.
Lammeculotterne skal steges i ovn.
Jeg havde tænkt at der skulle serveres ris til.
Jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal servere som tilbehør.
Synes du at jeg kan bruge din currypasta eller har du en godt forslag.
vh
Bent
Hej Bent! Du kan sagtens servere en korma-sauce til, men eller synes jeg det smager dejligt med det klassiske tilbehør, tzatziki, ovnstegte kartofler og tomatsalat, eller med couscous med pinjekerner, rosiner og forårsløg. Vh. Eva
SvarSletHej Eva.
SvarSletJeg har haft en af mine voksne sønner til middag.
Vi fik lammeculotte med din korma-sauce.
Jeg brugte røde chilli med kerner og membramer. i saucen.
( Vi kan godt lide at det er stærkt.)
Jeg havde også lavet en Agurke - Relish ( Taget fra en indisk kogebog )
Meget tæt på smagen af tzatziki .
Desuden ris og naan brød.
Det smagte rigtig ..rigtigt godt.
Tak for din hjælp.
vh
Bent
Hej Eva.
SvarSletJeg vil gerne bede om et godt råd.
Jeg skal holde jul nogle dage før selve julen.
Jeg havde tænkt mig at jeg ved denne jul vil være lidt utraditionel og servere noget indisk mad.
Kan du foreslå noget godt.
vh
Bent