Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
søndag den 19. januar 2014
Æble-marcipan muffins
Disse kager blev til i dag, mest fordi, at vi i går havde købt de sødeste muffinsforme. Så jeg gik i køkkenet og improviserede, ud fra, hvad vi havde i huset. En rest marcipan fra julen, et æble, og eller de sædvanlige muffinsingredienser danner basis for denne opskrift. De blev ret gode syntes vi.
Æble-marcipan muffins ca. 9 stk.:
2 æg
20 g. sukker
100 g. revet marcipan
50 g. mandler, malet til mel
1 stort æble, skrællet og skåret i små tern
75 g. mel
1 tsk. vaniljesukker
1 tsk. bagepulver
1/2 dl. solsikkeolie (eller anden smagsneutral olie)
1 nip fint salt
Pisk æg og sukker godt sammen. Tilsæt marcipan, mandelmel, æbletern, salt og olie.
Bland mel, vaniljsukker og bagepulver og vend det i dejen.
Fordel dejen i muffinsforme og bag ved 180 grader i ca. 20 min.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Nam nam, så fik jeg dem endelig prøvet af - de har længe været i baghovedet. Og de er simpelthen så lækre, perfekte i sødmen og så svampede. Må hellere styre mig, for har da vildt lyst til at spise en masse :) Tak for endnu en skøn opskrift... (ps. nu lavede jeg dem godt nok med smør, men skønt med endnu en opskrift der er mulig at lave til mælkeallergikere - hvilket der er et par stykker af i vores omgangskreds..)
SvarSletKære Carina ! Ej hvor er det fedt at høre, glæder mig at Du kan lide dem! Skal nok komme tilbage til bloggen igen, er stærkt på vej med ny inspiration. Kh. Eva
SletDet lyder godt :) Straks der er noget nyt kommer det på madplanen, den er næsten stensikker :) Men det skal nu ikke stresse dig..
SvarSlet