Bananbrødet er det populære brød fra La Cabra i Aarhus.
Det smager virkelig godt. Det minder meget om banankage, men jeg tror, at det er konsistensen, som har gjort, at de har kaldt det for et brød, frem for en kage, da det mest minder om et brød i konsistens, det er ikke fedtet på samme måde som en banankage.
Luksus bananbrød a’la Al Cabra, rigeligt til 10 pers.:
320 g. sukker
160 g. smør
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. natron
1,25 dl. kærnemælk
3 æg
400 g. mel
5 modne bananer
200 g. hakket mørk chokolade af god kvalitet
1 knivspids fint salt
Fremgangsmåde:
Smør og sukker røres sammen. Tilsæt natron, kærnemælk og de 3 æg. Rør melet i.
Mos bananerne og vend dem forsigtigt i sammen med grofthakket mørk chokolade.
Bages ved 160 g. varmluft i ca. 1 time, eller indtil en kødnål kommer ren op, når den stikkes i midten af brødet.
Jeg bager det i en randform, men det kan også bages i en rugbrødsform.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar