mandag den 5. februar 2024

Flæskesteg i airfryer

 

Hvis der er rift om endeskiverne på flæskestegen, så lav den på denne måde.

Vi får kun kød 2 gange om ugen, og det skal være af god kvalitet. 

Frilands ribbensteg fra Rema1000 på 1 kg. lavet i airfryer:

Skær stegen ud i firkanter. Salt dem på alle sider bortset fra på sværen. Sørg for at sværen er skåret igennem overalt, dog uden at skære ned i kødet. 

Pensl. med olivenolie eller smeltet smør på sværen og drys salt på. 

I skuffen på airfryeren hældes vand, så det står op til risten. Smid at par laurbærblade, 8 sorte peberkorn og en terning svinebouillon i vandet. 

Læg risten på og placer kødet på risten. 

Steg det ved 150 g. i 40 min. 

Steg det færdigt ved 200 g. i 10 min. - perfekt sprødstegt #flæskesteg. 

Kog fonden lidt ind, imens flæskestegen hviler. Lav sovs af fonden. Smag til med ribsgelé og tilsæt evt. lidt fløde og kulør

Ingen kommentarer:

Send en kommentar