onsdag den 12. april 2023

Lammekrone


Vi fik vores påskelam i dag, med lidt forsinkelse. 

Lammekrone (og lammemørbrad) er nok mit foretrukne, fordi det er nemt & hurtigt at tilberede. 

Lammekroner til 6 pers.:

2 lammekroner

Olivenolie & smør

Rosmarinstilke

Hvidløg 

Salt & peber 

Tilbehør: kartofler skåret i både + tomatsalat & tzatziki

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 225 g. varmluft. 

Læg lammekronerne ud på køkkenbordet 1 time før det skal tilberedes, så de ikke er gennemkolde. 

Krydr kødet med salt og peber og varm en stor stegepande godt op. 6 hvidløgsfed, og 2 stilke rosmarin varmes op i smør og olivenolie og kødet brunes godt af på alle sider. 

Læg kødet på en bradepande sammen med kartoffelbåde med skræl, vendt i olivenolie og drysset med tørret rosmarin, salt og peber. 

Sæt kød og kartofler i ovnen. Efter 15 min. tjekkes centrumstemperaturen på lammekronerne. Den skal være på 60 grader, så er lammet rosa og færdigt og skal tages ud. (Det skal ca. have 20 min. i ovnen i alt, men det afhænger selvfølgelig af tykkelse og temperatur af kødet fra start) Lad lammekronerne hvile på et skærebræt imens kartoflerne bages færdig. 

Skær skiver af kronerne ned langs benene. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar