torsdag den 28. maj 2020

Glutenfri gulerodsboller


De her glutenfri gulerodsboller efter inspiration fra madbanditten’s grøntsagsboller er de mest vellykkede boller uden mel, som jeg nogensinde har smagt. Jeg er ikke glutenallergiker, gudskelov for det! For jeg elsker brød og især rugbrød og ville være ked af, at undvære det. Men når det er sæson for græspollen, lider jeg virkelig og jeg har opdaget, at hvis jeg udeholder gluten og sukker fra min kost i den periode, så er mine høfeber symptomer væsentlig reduceret. Så p.t. spiser jeg en (eller to) af disse boller til frokost og det fungerer bare! 

Jeg har ændret lidt i opskriften, ved bl.a at tilføje majsgryn. 

Glutenfri gulerodsboller 6 stk.

3 æg
1 god tsk. flagesalt
150 g. revet gulerod
150 g. revet squash 
1/2 dl. solsikkekerner
1 dl. majsgryn
ca. 2 dl. Pofiber ( kartoffelfibre, se foto nedenfor)

Drys: sesamfrø 

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 180 grader varmluft. 

Rør æggene sammen med salt i en skål.
Riv gulerødderne og rør dem i æggemassen.
Riv squash og vrid væden ud af den. Vær omhyggelig med at få så meget væske væk som muligt. 
Rør squash og majsgryn i æggemassen. 
Tilsæt ca. 2 dl. pofiber og rør det godt sammen. 

Form 6 boller - gerne med lidt højde på, for de hæver ikke i ovnen. Drys med sesamfrø og bag bollerne midt i ovnen i ca. 20 min. 

Nyd med koldt smør eller ost/pålæg. 

Pofiber ser sådan ud og kan købes i større supermarkeder eller helsekostbutikker. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar