søndag den 14. februar 2016

Lækre sprøde knækbrød helt uden mel


Der er lidt stille på bloggen for tiden. Jeg er i gang med en tre måneders detox, og må ikke spise korn, sukker og mælkeproduker. Jeg har de seneste år været slemt plaget af pollenallergi, og jeg håber at denne detox kan sætte lidt ro i systemet, så jeg slipper for allergien i år, spændende om det har en effekt!
Knækbrødene her er lavet på få ingredienser og man kan ikke smage at de ikke indeholder mel.

2 plader knækbrød:
175 g. sesamfrø
175 g. græskarkerner
100 g. hørfrø
4 spsk. olivenolie
1 tsk. himalaya-salt
vand

Drys:
Nigella frø og rosmarin

Bland sesamfrø, hørfrø og græskarkerner godt sammen. Tag lidt under halvdelen fra, og blend det til "mel" i en kaffekværn. (En alm. minihakker kan vist ikke kværne hørfrø, min kan i hvert fald ikke)
Bland "mel", kerner, salt og olivenolie sammen og tilsæt koldt vand i en mængde, så konsistensen bliver som tyk grød.
Del dejen i to dele og rul hver portion ud mellem to stykker bagepapir, så tyndt som du kan.
Rids dejen op i firkanter, i den størrelse du ønsker dit knækbrød. Drys med nigella eller rosmarin (jeg lavede en plade af hver) og bag en plade ad gangen ved 160 grader i 25 minutter.
Lad knækbrødene afkøle på en rist og nyd med koldt økologisk smør.

Opbevar dem i en kagedåse.

4 kommentarer:

  1. Åh nej drikker ikke kaffe i vores familie så har ingen kaffekværn��

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Randi jeg er heller ikke kaffedrikker, men har en kaffekværn som jeg ofte bruger til at kværne varme krydderier når jeg laver indisk mad (nelliker, peberkorn, koriander osv.) og så hørfrø :-)

      Slet
  2. Nå men på en uge har min kære mand fået to ønsker en kaffekværn og en køkken-gasbrænder - og han ved det ikke engang selv ��

    SvarSlet
  3. Ha..ha... Sådan! Bestemt to uundværlige køkkenting ��

    SvarSlet