fredag den 11. marts 2016

Lammeshawarma med mynteyoghurt


Jeg var i Bazar Fyn forleden, for at købe lam til en indisk gryderet, men lammekødet endte i stedet som shawarma-fyld i fladbrød. Det smager bare så godt, og er du ikke til fladbrød, kan du udskifte brødet med kålblade, det smager mindst ligeså dejligt.

Lammeshawarma til 4 pers.:

500 g. lammekød i tern (mørbrad eller kød skåret af kølle)
4 spsk. eddike
1 lille løg, hakket
2 fed hvidløg, presset
1/2 tsk. stødt spidskommen
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. cayennepeber
1/2 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. stødte nelliker

Bland eddike med løg, hvidløg og krydderier og lad kødet marinere i mindst 1 time eller gerne natten over på køl.
Steg kødet ved høj varme i et par minutter i olie. 

Mynteyoghurt:
2 dl. sødmælksyoghurt, drænet i et klæde
1 lille bundt mynte, skyllet godt og slynget helt fri for vand
1 tsk. honning
Salt

Finhak mynten i en minihakker. Bland mynte, drænet yoghurt og honning. Smag til med salt.

Tilbehør: 
fladbrød (kan købes hos etniske købmænd)
salat
rødløg
tomater
fetaost
rød peberfrugt

Shawarma-chili, denne som findes på køl i LIDL smager virkelig godt:


Fyld brødene med det stegte kød, grøntsager og top med fetaost, mynteyoghurt og den sød/stærke chilisauce.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar