lørdag den 13. juni 2015

Auberginedip / Baba Ganoush


Baba Ganoush er en klassiker fra mellemøsten, som spises til fladbrød, evt. med kød eller stegte grøntsager.
Den smager dejligt til lam og kan bruges som dip til rå grøntsager.


Auberginedip / Baba Ganoush:

2 mellemstore auberginer
1 fed hvidløg
2 spsk. tahin
2 tsk. sød paprika
3 spsk. citronolie
revet skal fra en øko citron
1 tsk. flydende honning
salt og peber

Topping: 1 håndfuld ristede pinjekerner.

Tænd ovnen på 200 grader.

Skyl auberginerne og skær stilken af.

Halvér dem og læg dem med skæresiden nedad på en bageplade med bagepapir.

Prik dem godt med en gaffel på skindet.

Bag dem i 35-40 minutter, indtil de er bløde at trykke på.

Lad dem køle af.

Skrab det møre kød ud af skallen.

Blend auberginekødet med de øvrige ingredienser og smag til med salt og peber.

Drys pinjekerner over dippen.

Vi fik dippen i kålwraps med langtidsstegt lam, harissa og grøntsager.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar