Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
tirsdag den 22. april 2014
Chai-muffins med kakao/kaffeglasur
Opskriften på de her lækre chai-muffins fandt jeg på klappeklappekage i går.
Nu er der sjældent langt fra tanke til handling, når jeg ser en ny kageopskrift som frister mig, så kagerne blev bagt i dag dog med ændringer. Jeg valgte at lave muffins i stedet for én stor kage, og så er de væsentlig sukkerreducerede. Jeg undrede mig over at der ikke er æg i kagen, men den er altså super lækker, svampet og blød. I stedet for kaffeglasuren (som også smager super godt på kagerne) vil jeg næsten gang jeg bager dem, drysse en blanding af groft rørsukker, stødt ingefær, kanel og kardemomme på toppen inden de går i ovnen.
Jeg tilsatte 50 g. hakket mørk chokolade til halvdelen af dejen, det var super lækkert!
Jeg skriver opskriften med mine ændringer....
10 store chai-muffins:
125 g. smeltet smør
250 g. sukker
400 g. mel
2 tsk. kanel
2 tsk. natron
1 tsk. kardemomme
1/2 tsk. stødt ingefær
1/2 tsk. stødte nelliker
5 dl. kærnemælk
evt. 50-100 g. hakket mørk chokolade
Glasur:
50 g. smeltet smør
250 g. flormelis
1 spsk. usødet kakaopulver
5 spsk. stærk kaffe
Alt røres sammen til glasuren er glat.
Rør smeltet smør og sukker godt sammen. Sigt mel og krydderier i. Tilsæt kærnemælk og rør dejen sammen.
Fordel i muffinsforme og bag ved 200 grader i 15-20 min. Ovne varmer forskelligt så hold øje med kagerne.
Afkøl dem lidt og pynt med glasuren.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
De ser bare lækre ud, Eva :)
SvarSletHej Camilla :-) ja jeg kan jo ikke rigtig tage æren for dem, da opskriften er lånt, men de er mega lækre :-) kh. Eva
Slet