Jeg skal sige det med det samme, jeg er FAN!
Sortebro Kro er en af Fyns bedste restauranter!
Jeg er aldrig blevet skuffet dér. Maden er sublim! Personalet er venligt, dygtigt og kompetent, og man bliver nurset om på en behagelig måde, som er diskret og ikke anmasende.
Kroens julefrokost nyder vi hvert år. For mit vedkommende gerne to gange.
Én gang med min mand og gode venner, samt ofte med min pigeklub "Champagneklubben" og i år var ingen undtagelse.
Man får simpelthen så meget mad, så sæt god tid af. Nyd buffetens retter -med måde, jeg taler af erfaring, ellers kommer du ikke igennem alle retterne.
Billederne er desværre lidt mørke. De er taget med min telefon i kroens dæmpede belysning.
Julebordet som man starter med, består af en buffet med 14 små dele. Efterfølgende kommer en 4 retters servering.
Julebordet:
Kryddersild med klassisk tilbehør
Æblesild
Rugmelsstegte sild
Rødspættefilet i tempuradej med hjemmelavet remoulade
Letrøget laks imperialle, med fynsk rygeostcreme og sprødt rugbrød
Røget torskesalat med æbler, jordskokker, rugbrød og blomster kapers
Røget ål med æggeterrin, sprødt rugbrød og blomsterkapers
Sprød butterdejskurv med kyllingesalat, svampe cornichoner og bacon
Lun leverpostej med svampe, rødbede og bacon
Små ristede frikadeller med rødkål og drueagurker
Ristet sortpølse med sirup, æblemos og kanelsukker
Grovhakket medisterpølse, med grønlangkål og to slags sennep, en stærk og en grov
Fynsk æbleflæsk
Sortebros berømte sylte med sennep og rødbeder
Alt super veltilberedt og lavet på lokale råvarer efter årstiden, sådan er konceptet altid på kroen.
Herunder lidt fotos af julebordets retter:
Kryddersild og æblesild i kokotter
Æg, karrysalat, løg og kapers (tilbehør til silden)
Rødspætter i tempuradej med remoulade og citron
Røget ål med æggeterrin, sprødt rugbrød og blomsterkapers
Letrøget laks med rygeostcremé og sprødt rugbrød
Sprød torsk
Rugmelspanerede sild
Sylte med grov og stærk sennep
Butterdejskurve med kyllingesalat, svampe, cornichoner og bacon
Frikadeller, æbleflæsk, medister, leverpostej og sortpølse
Efter et par timer i selskab med disse herligheder, kommer den 4 retters servering...
Først en mundfrisker af citronskum med æblesorbet
Sprød ribbensteg, sprød confit af juleand, solbær-portvinskogte svesker, sukkerbrunede aspargeskartofler, sauce, rødkål, rød engsyre og syrlig æblepuré
Virkelig velsmagende, den confiterede and kunne trækkes fra hinanden så let som ingenting. Sauce, rødkål og kartofler serveres separat i skåle, så der er rigeligt!
Ris a la mande med kirsebærsauce, kirsebær-is, mandelcrunch og tørrede kirsebær
Og for at det ikke skulle være nok, fulgte endnu en dessert. På det her tidspunkt var vi simpelthen så mætte, at vi var ved at revne, men sidste dessert var frisk og syrlig og den blev der også plads til
Den bestod af mandarin-is, vaniljecreme, flamberet guf, mandler og honningkagecrunch
Til at slutte af på - ja man tror det er løgn
Hjemmelavet konfekt, flæsk, småkager med chokolade og nødder, klejner og mandariner
Man bliver simpelthen sørget så godt for på Sortebro Kro, i de hyggelige hjemlige stuer med den nærværende betjening. Man går derfra i en ren lykkerus af smagsoplevelser og indtryk.
Julebordet serveres hvert år fra d. 15. november og til og med d. 22. december.
Både til frokost fra kl. 12-15 og om aftenen fra kl. 18-21.
Prisen er, aften: kr. 555,- pr. pers.
frokost: kr. 455,- pr. person. Børn 1/2 pris.
Kontaktoplysninger:
Sortebro Kro
Sejerskovvej 20
5250 Odense S
Tlf. 66132826
E-mail: smag@sortebro.dk
Vi har også været der mange år i træk, men syntes vi skulle prøve noget andet i år. Meeen - vi er tilbage næste år :-)
SvarSletVi har også prøvet et andet sted et år, men ingen andre gør det bedre, eller ingen andre gør det som Sortebro, deres koncept er unikt ;-)
Slet