onsdag den 17. oktober 2012

Pasta med pesto, valnødder og kylling



Lækker pastaret med gode smagskombinationer af valnødder, kylling, bacon osv.
Billedet blev desværre ikke så godt, linsen duggede til.


Rigeligt til 2 personer:

250 g. grove pastaskruer
2 stegte kyllingebrystfileter, skåret i mindre stykker
100 g. valnøddekerner, hakket groft
4 stykker stegt bacon, brækket i små stykker
1 håndfuld små cherrytomater i både
10 udstenede oliven, hakket

Kog pastaen al dente.

Lav pesto af:
1 potte basilikum
1/2  pose pinjekerner (som du rister gyldne på en pande)
Revet parmasanost, 4 store spsk.
1 fed hvidløg
Blend det hele sammen, spæd til med olivenolie til det har en grødet konsistens. Smag til med salt og friskkværnet peber.

Bland den varme nykogte pasta med pestoen. Bland kylling, valnødder, bacon, tomater og oliven i.
Høvl lidt parmasanost over (brug din kartoffelskræller) Server straks !







2 kommentarer:

  1. Uhm, det ser lækkert ud. Jeg er vild med pastaretter, så lige noget for mig :-)

    Mange hilsner
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hej Birthe :-) mange tak for Din kommentar til opskriften! Jeg bruger også Dine opskrifter rigtig meget, og Din blog var den første jeg fik øje på, da jeg for et par år siden, begyndte at interessere mig for madblogs. Kh. Eva

    SvarSlet