lørdag den 24. marts 2012

Lækker, lækker, lækker chokoladekage !



Denne kage er min absolut yndlingschokoladekage. Den er mørk og intens i smagen, og fyldt med lutter gode sager.


Chokoladekage med kokos:
4 æg
200 g. sukker
200 g. smør
150 g.god mørk chokolade (jeg bruger 70 %)
150 g. mel
2 tsk. bagepulver
100 g. kokosmel
2 spsk. kakao (jeg bruger Valhrona kakao)
2 dl. fløde 13 %

Topping:
10 g. smør
200 g. god mørk chokolade (også her bruger jeg 70 %)
50 g. kokosmel til drys.

Fremgangsmåde:
del æggene i blommer og hvider. Pisk æggeblommer og sukker, til det er skummende og hvidt. Smelt smørret i en gryde. Tag den af varmen og bræk chokoladen i mindre stykker og hæld den i. Rør sammen indtil chokoladen er smeltet helt. Afkøl let.
Rør chokoladeblandingen i æggemassen.
Vend mel, bagepulver, kokosmel og kakao sammen og rør det i dejen skiftevis med fløden. Til sidst piskes hviderne helt stive og vendes forsigtigt i dejen.
Smør en 26 cm. stor springform med smør, og hæld dejen i.
Bages ved 180 g. i ca. 50 min. Afhænger af hvordan din ovn bager. Tjek med en gaffel om kagen er færdig. Der må ikke hænge dej ved gaflen, så skal du bage den 5-10 min. længere.

Til topping smelter du chokoladen over vandbad og tilsætter smørret. Fordel det den afkølede kage. Drys med kokos

Chokogrande Marengs



Disse marengs er inspireret af en opskrift fra bogen "Sødt Sådan" 
En anbefalelsesværdig bog for kageelskere i øvrigt!

De er grandiose både i udseende og smag, og minder om de marengs som pryder vinduerne i små fine butikker i Frankrig.  


Til 8 store marengs

4 store æggehvider fra æg i str. L (stuetemperatur)
240 g. hvidt sukker
2 spsk kakao (jeg bruger Valhrona)
100 g. hakket mørk chokolade (store grove chunks)
1/2 tsk. flagesalt 
korn af en halv vanillestang

Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 175 grader.

Pisk æggehviderne stive. Tilsæt vaniljekorn og så sukkeret lidt ad gangen, indtil massen er stiv og smukt skinnende. 

Vend forsigtigt den hakkede chokolade samt salt og kakao i.
Læg marengsene i store skefulde på en bageplade. 

Sæt marengsene i ovnen og skru straks ned på 120 grader og bag dem i 1 time. 
Sluk for ovnen, men lad marengsene køle af i ovnen natten over. De skal nemlig køle fuldstændig af inden du åbner ovnlågen.

Æble-marcipankage


Dejlig æblekage med knasende mandler og sprødt sukker/kanel på toppen. Lige til at sætte tænderne i efter en gå-tur i skoven.

Opskrift fra Odense Marcipan Bogen

1 kage i springform:

3 æg, 200 g. Sukker,100 g. reven marcipan, korn fra en vanillestang og reven skal af en øko citron samt 200 g. blødt smør piskes, godt. 


Bland 250 g. Mel med 2 tsk. bagepulver og 1 tsk. kardemomme og 1/2 tsk. fint salt, bland det i dejen.

Skræl 4-6 æbler og del i både. Bred halvdelen af dejen ud i en smurt springform, drys med kanelsukker og fordel resten af dejen ovenpå. 
Drys 100 g. smuttede mandler på toppen og drys kanelsukker på. Bag i ca. 45 min. ved 170 g.

Mums ! Server med creme fraiche.

Stifado


Her får I en af mine yndlingssimreretter, Stifado.

I grækenland serveres den ofte med kartofler, kogt med i retten, men jeg foretrækker den simpel og med ovnstegte kartofler eller kartoffelmos som tilbehør.
Kødet tager smag af tomater, løg og balsamico, og saucen får en kraftig smag. Det er virkelig utroligt at så få ingredienser kan give en så intens smag.

Stifado til 4 pers.:

1 kg. oksetykkam, skåret i store tern (eller kalvetykkam)
400 g. skalotteløg
1 dåse cherrytomater (kan også hedde kirsebærtomater og fås i større supermarkeder)
4 fed hvidløg 
3/4 dl. god lagret rød balsamico
et par kviste frisk rosmarin
1 laurbærblad
2 dl. vand
salt og peber.

Fremgangsmåde:
Brun kødet godt, i små portioner ad gangen. Gryden skal være godt varm, så kødet steger og ikke koger!

Læg evt. skalotteløgene i blød i varmt vand i 5 min. så er det nemmere at pille skallen af.

Brun hele skalotteløg med i sidste omgang, tilsæt hele fed hvidløg, frisk rosmarin, laurbærblad, balsamico, tomater og vand og lad det småsimre under låg i ca. 2 1/2 time, eller indtil kødet er så mørt at det falder fra hinanden.
(Du kan også tilberede retten i tagine eller stegeso i ovnen ved 140 grader i 4 timer)

Tilbehør kan være håndskårne pommes frites som bages i ovnen, eller små ovnkartofler, som koges i 10 min., fordeles i en bradepande, strintes med olivenolie, salt og peber og evt. frisk eller tørret rosmarin. Bages i ovnen v. 200 g. indtil de er gyldne og sprøde. Kartoffelmos smager også dejligt til.

Samt evt. salat af:
iceberg, avocado, tomater, skivede champignoner, rosiner, ristede pinjekerner, rødløg, feta i blok, samt en hjemmerørt cremefraichedressing.

eller græsk salat


Store vegetar maki ruller



Disse ruller stammer fra Louise Lorangs bog "vild med vegetar"
De er super lækre, og faktisk nemme at lave.

Ris:
4 dl. sushiris
1 dl. risvinseddike
3 spsk. sukker
2 tsk. salt

Fyld:
200 g. portobellosvampe i skiver
lidt olie til stegning
1 tsk. sukker
1 spsk. soja
8 plader nori-tang
1 bundt koriander
2 avocadoer i skiver
2 gulerødder skrællet og i stave
1 agurk i stave
2 forårsløg i tynde skiver
100 g. mizunasalat

Skyl risene, og kog dem efter anvisningen på pakken. Lun eddike, salt og sukker og rør blandingen i de varme ris og lad dem afkøle en smule.

Rist svampene i lidt olie på panden, med sukker og soja.

Klip tangen over på langs, så du har 16 plader.

Fyld ris på en tangplade og smør det forholdsvis jævnt ud (nemmest med lidt våde fingre)
læg lidt af det øvrige fyld på, og rul sammen. Skær hver rulle over, med et skrå-snit midt på og anret på et fad.

Spicy thai kylling-kokossuppe med mangotopping



Suppen her er dejlig varmende og en smule stærk. Du kan variere styrken ved evt. at tilsætte en stærk rød chili. Den sød/sprøde topping klæder suppen rigtig godt, og giver noget at tygge på.
Og så er den ret hurtig at lave :-)
Inspiration: Lone Kjær, madskribent.

4 pers.

500 g. kyllingbrystfilet
150 g. sugarsnaps / sukkerærter
1 spsk. olie
2 spsk. rød karrypasta
2 fed hvidløg
1 spsk. fintrevet ingefær
1 dåse kokosmælk light
8 dl. hønsefond -eller bouillon
2 spsk. brun farin
saft af 1 lime
3 spsk. fiskesauce

Topping:
1 mango i tern
1 bundt forårsløg i skiver
evt. frisk koriander

Fremgangsmåde:

skær kyllingen i små strimler
snit sukkerærterne i skrå snit

Varm olien i en wok eller gryde og svits karrypastaen heri. Tilsæt kylling, presset hvidløg, sukkerærter og ingefær og svits et øjeblik. Tilsæt kokosmælk og lad suppen simre i 10 min.
smag til med brun farin, limesauce og fiskesauce.

Anret i skåle og drys topping over.

Verdens bedste fastelavnsboller med marcipanremonce


Det her er efter min mening verdens bedste og nemmeste fastelavnsboller.
De er store og bløde og har det dejligste fyld af marcipanremonce.

Du kan evt. vælge at lægge et lille stykke nougat ovenpå remoncen i bollen, det smager også rigtig dejligt, eller tilsætte 2 spsk. hindbærsyltetøj til remoncen. Jeg laver dem dog oftest med marcipanremoncen alene.


12 fastelavnsboller:
75 g. smør
1,5 dl. sødmælk
50 g. sukker
1/2 tsk. kardemomme
1/2 tsk. salt
25 g. øko. gær
1 æg
Ca. 350 g. sigtet speltmel (eller hvedemel)

1 æg til at pensle bollerne med

Fyld:
75 g. flormelis
75 g. smør
100 g. revet marcipan

Overtræk:
50 g. mørk eller lys chokolade
krymmel (jeg har brugt kandiserede violer, frysetørrede hindbær, blå kornblomst og sølvflager, men vælg selv hvad du har lyst til)

Fremgangsmåde:
Smelt smørret i en lille gryde ved svag varme. Tilsæt mælken og varm op til "lillefingervarm"
Opløs gær og sukker heri. Tilsæt kardemomme og salt til mælkeblandingen.

Tilsæt melet og til sidst ægget. Ælt dejen godt sammen. Dejen er ret flydende, men tilsæt ikke mere mel, før du skal til at arbejde med dejen. Drys et tyndt lag mel over dejen og lad den hæve i ca. 45 min. under et klæde.

Rør remoncen sammen. 

Hæld dejen ud på køkkenbordet. Drys lidt mel over den og vend den et par gange og lad den tage det mel den har brug for. Dejen skal være blød og elastisk og til den våde side. Selvfølgelig ikke så våd, at den klæber fast i bordet når du arbejder med den. 

Lav 12 kugler af dejen. Rul hver kugle flad med en kagerulle til den er ca. 12 cm. i diameter. Læg en spsk. fyld på hvert dejstykke og fold enderne sammen. Du skal lave 6 små krydsede fold i dejen, med den metode flyder fyldet ikke ud under bagningen. 
Se i videoen herunder hvordan jeg folder dejen, så fyldet ikke flyder ud.




Sæt bollerne på en bageplade med sammenfoldningerne nedad. Lad dem hæve i ca. 30 min.



Pensl bollerne med sammenpisket æg. (husk at ægget skal have stuetemperatur, så det ikke chokker bollerne og gør dem flade) Bages ved 230 g. til de er gyldne. 8-10 min. afhængig af ovn.




Overtræk: smelt chokolade i en chokoladesmelter eller over vandbad. dyp bollerne i chokoladen, eller brug en ske og drys evt. med krymmel.




Fastelavnsbollerne er fryseegnede, dog skal du vente med at give dem chokoladeovertræk.

Følg mig på  facebook og få opdateringer ved nye indlæg ;-)