Siden jeg så Rick Stein lave Panna Cotta med pistaciekrokant i sin Bologna-weekend, har jeg forsøgt at finde opskriften, for det så bare så lækkert ud. Men den findes simpelthen ikke, så jeg har prøvet at genskabe den efter bedste evne og hukommelse og det er heldigvis lykkes. Nu har jeg jo ikke smagt hans dessert, men denne smager virkelig dejligt og kan med fordel laves dagen før den skal serveres og det er jeg stor fan af, og så er den hurtig og nem at lave.
Ps. Siden jeg postede opskriften, har jeg øget mængden af pistaciekrokant, hvilket er rettet til.
Panna Cotta med pistaciekrokant til 4 pers.
4 dl. piskefløde
1 dl. sødmælk
75 g. sukker
Korn fra 1/2 vaniljestang
2 blade husblas
Flagesalt
Pistaciekrokant:
75 g. usaltede pistacienødder (uden skal)
60 g. sukker
30 g. smør
1/2 dl. vand
Flagesalt
+ 1,5 dl. piskefløde (til karamelcreme)
Fremgangsmåde:
Start med Panna Cottaen;
Husblas lægges i blød i koldt vand.
Fløde, mælk, sukker samt vaniljekorn og vaniljestang piskes sammen i en tykbundet gryde og Varmes langsomt op til lige under kogepunktet imens der piskes konstant.
Tag gryden fra varmen og pisk husblassen i samt et nip flagesalt.
Fjern vaniljestangen og fordel den varme flødecreme ligeligt i 4 glas. Afkøl lidt inden du stiller glassene på køl i mindst 6 timer.
Pistaciekrokant:
Tørrist pistacienødderne på en varm pande, til de begynder at tage lidt farve. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Drys med et nip flagesalt.
I en pande hældes vand, sukker og smør. Varm panden op og rør jævnligt i sukkermassen imens den langsomt forvandles til gylden karamel.
Først bobler den op og ser sådan ud
Når den er lys gylden i farven, som på foto herunder, tager du den af og hælder den over Pistacienødderne..
Afkøl krokanten og hak den groft. Gem fire spiseskefulde til topping, resten blender du til fint pulver og rører det ud i 1,5 dl. piskefløde. Sæt karamelcremeen på køl.
Ved anretningen:
Dyp glassene med Panna Cotta i varmt vand kortvarigt. Pas på der ikke kommer vand ned i Panna Cottaen. Tør glassene udenpå for vand og vend Panna Cottaerne ud i dybe tallerkener. Hvis de ikke slipper, skal de stå kortvarigt i varmt vand igen.
Hæld karamelcremen rundt om Panna Cottaerne og drys med det pistaciekrokant du gemte til topping.
SvarSletHej Eva. Jeg har lavet denne Panna Cotta 2 gange. Den er vildt lækker med det knasende pistagekrokant. Gæsterne vil have opskriften :-) Mange hilsner Eva.
Tusind tak for feedback!
SletDejligt at høre, det gør mig glad! Kh. Eva
SletHej Eva! Jeg er nok lidt fattesvag, men jeg kan ikke lige se, hvordan du laver karamelcremen? :)
SvarSletSkal piskefløden op og koge til karamelcremen? Tænker den ikke bliver cremet hvis ikke ? Jeg har lavet panna cotta mange gange og syntes den bliver mest lækker ved kun at bruge fløde og undgå mælk.
SvarSlet