søndag den 6. november 2022

Pumpkinspice Bread / græskar krydderkage

 

Pumpkinspice Bread er en populær amerikansk kage, som minder meget om squashkage, med varme krydderier og ostecreme på toppen. Jeg bruger altid brunet smør til ostecreme, det giver en dejlig karamelliseret smag. 

Krydderiet ‘pumpkinspice’ listet nedenfor, rækker til flere bagninger. Gem det i en lufttæt beholder. 

Kagen passer perfekt til efteråret. 

Pumpkinspice Bread til 10-12 pers.;

Pumpkinspice:

3 spsk. kanel

2 tsk. stødt ingefær

2 tsk. stødt muskatnød

2 tsk. allehånde

1 1/2 tsk. stødte nelliker

1 nip cayennepeber 

Græskarpuré:

425 g. spiseligt græskar (evt. butternut el. hokkaido)

Vand

Selve kagen:

3 æg

1,5 spsk. pumpkinspice

1 tsk. natron

2 tsk. bagepulver

1/2 tsk. salt

150 g. farin

100 g. sukker

1/2 dl. kærnemælk 

425 g. græskarpuré

150 g. rapsolie

340 g. mel

Flødeostcreme:

200 g. friskost 

60 g. godt øko. smør (ikke blandingsprodukt)

100 g. flormelis

1 spsk. vaniljesukker 

Drys: 2 spsk. groft rørsukker, 1/2 tsk. kanel

Fremgangsmåde:

Pumpkinspice: bland alle krydderierne godt sammen. 

Græskarpuré: skær græskarkødet i tern (1x1 cm) behold gerne skrællen på, hvis den er pæn. Læg ternene i en lille gryde og hæld vand på, så det netop dækker. Kog det under låg i ca. 15 min. til det er mørt. Hæld vandet fra og blend med en stavblender. Afkøl. 

Kagen: tænd ovnen på 180 grader (alm. ovnvarme) æggene piskes luftige med de to slags sukker, krydderier, salt, bagepulver & natron. Rør kærnemælk, 425 g. græskarpuré og olie i. Vend melet i med en dejskraber, til dejen bliver homogen. 

Hæld dejen i en stor rugbrødsform, foret med bagepapir. 


Bag kagen på 2. nederste ovnribbe i 1 time, eller til en kødnål kommer ren op, når den stikkes i midten af kagen. 

Imens kagen køler af, laves toppingen; 

Lav det brunede smør først; smørret smeltes i en lille gryde til det bruser op og bliver brunt og dufter nøddeagtigt. Hæld det over i en skål så det kan køle af. 

Pisk flødeosten med flormelis og vaniljesukker. Hæld det brunede smør i, bortset fra det mørke bundfald. Pisk til cremen bliver luftig og silkeblød. 

Smør flødeostecremen på den afkølede kage og drys med kanelsukker. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar