Den stammer fra min mormor og jeg fandt den i 90´erne håndskrevet på en lille lap papir, gemt i en meget gammel og slidt udgave af Frøken Jensens Kogebog.
Jeg har fået retten serveret hos hende mange gange i min barndom, og det var én af livretterne.
Den er proppet med røget spæk - det er det som giver den helt specielle gode smag.
Og sovsen! Ja den er jo et helt kapitel for sig, bacon, fløde, spæk og ribsgelé -mums!
Forloren hare til 4 personer i to dage:
1 kg. hakket kalv og flæsk fra slagteren
1 dl. sødmælk
2 løg, revet
2 æg
4 spsk. hvedemel
2 tsk. salt
Friskkværnet peber
Lidt rasp til at rulle haren i.
100 g. røget spæk i mindre stykker.
150 g. bacon i skiver.
3 dl. sødmælk.
2 - 2 1/2 dl. piskefløde.
2 spsk. ribsgelé
Sovsekulør
evt. blåskimmelost til tilsmagning af sovs
Tilbehør:
Agurkesalat
Tyttebærsyltetøj
Kartofler
evt. waldorfsalat
Fremgangsmåde;
Rør kødet med mælk, æg, revet løg, salt, peber og hvedemel.
Form kødet til et farsbrød og rul det i rasp.
Læg det i et ovnfast fad, som lige netop rummer det, bliver fadet for stort fordamper mælken under tilberedningen.
Stik stykker af røget spæk ned i "haren".
Drys lidt mere rasp på toppen og læg baconskiver hen over, stik enderne ind under "haren"
Hæld mælken i bunden af fadet og læg et par skiver spæk i mælken.
Bag ved 200 g. i ca. 50 min. Endelig IKKE varmluft, så fordamper mælken hurtigt.
Tag fadet ud efter ca. 40 min. og si væden over i en lille gryde.
Imens du laver saucen, stiller du "haren" tilbage i ovnen og giver den 10 min. mere uden væde. Tænd evt. for grillvarme til sidst, hvis "haren" mangler sprødhed på toppen.
Hæld fløden ved væden i gryden og tilsæt 2 spsk. ribsgelé samt lidt sovsekulør.
Varm sovsen godt igennem, smag til med salt og peber og evt. mere ribsgelé og blåskimmelost. Jævn evt. med lidt maizena rørt op i vand.
Servér med kartofler, sovs, agurkesalat og tyttebærsyltetøj. Og evt. sprød salat med mormordressing.
Lynsyltet agurkesalat:
2 agurker i meget tynde skiver
4 dl. æbleeddike
100 g. sukker
10 sorte peberkorn
1 laurbærblad
1 tsk. salt
Kog eddike, sukker, peberkorn, laurbærblad og salt i en gryde over jævn varme, til sukker og salt er opløst.
Hæld den varme lage over agurkeskiverne og lad det trække på køkkenbordet i mindst en halv time, eller indtil du skal bruge det.
Holder sig længe i en lukket beholder på køl.
Følg mig på Facebook og få de nyeste opskrifter først, samt små glimt fra mit liv :-)
Lige netop som min bedstemor lavede haren - vækker gode minder. Jeg kunne dog godt finde på at spise de røgede stykker flæsk som den er spækket med - men tror dog jeg så ville bruge et stykke røget bacon. Sovsen bliver SÅ god - længe leve piskefløden:-).
SvarSletK.h. Charlotte
Ps - håber ikke du er kørt træt i mine mange kommentarer - men læser din blog som en kogebog -
Kære Charlotte, jeg bliver ALDRIG træt af kommentarer fra mine læsere, bliver altid glad for respons på opskrifterne, så mange tak fordi Du giver Din mening til kende.
SvarSletJa den er så god den her "hare" og er enig med Dig i at sovsen er det bedste !
kh. eva
Hej Eva!
SvarSletJeg har igennem mange år brugt min Mors opskrift på forloren hare, men på lørdag skal jeg have gæster og vil glæde dem med din måde at tilberede den på.
Har du en opskrift på en nem og hurtig chokolademousse?
Tak for de mange gode opskrifter, jeg glæder mig til at følge med via FB.
Hilsen June
Hej June ! mange tak for Din kommentar.
SletDet glæder mig at Du har lyst til at prøve min mormors gamle opskrift, håber I vil synes om den!
Jeg har ikke en opskrift på en decideret chokolademousse, men har en opskrift på den lækreste chokolademoussekage, som kan laves dagen før den skal bruges, den er virkelig lækker, prøver lige om jeg kan linke den her til kommentarfeltet:
http://evaskoekken.blogspot.dk/2012/04/overdadig-chokoladekonfektkage-med.html
kh. eva
det ser rigtig lækkert - det vil jeg prøve til aften idag søndag - ha en god aften og 1000 tak for opskriften
SvarSletHej Britta ! Det glæder mig at høre, håber det smagte Dig ! Kh. Eva
SletJeg faldt for en gammel opskrift på forloren hare. Den ville jeg lave, og printer opskriften ud. Og hvad får jeg 11 sider med indholdsregister & 1 side med opskrift. Surt at skulle bruge farvet blæk, papir og tid på at få en enkelt side med opskrift. Anne Marie
SvarSletHej Anne Marie! Det beklager jeg, kan godt forstå at du ærgrer dig! Blogger systemet har desværre ikke en "printvenlig" knap, det synes jeg også er øv!Hvis du får lyst til at printe en anden gang, så kopier teksten over i et word-dokument, så får du kun 1 side! Vh. Eva
SletKunne man forstille sig at du kunne lægge opskrifter op i pdfer, i hver opskrift på den måde ville den nemlig være super nem at printe :D
SletHejsa,
SvarSletJeg ved ikke hvad jeg kan have gjort galt, men der var stort set ingen væde da haren var færdig, og jeg tilsatte endda mere mælk undervejs???
Vh Dinah
Hej Dinah! Ai altså hvor ærgerligt, det er jo netop på væden at Du laver den dejligste sovs, som er det halve af oplevelsen. Jeg tænker at Din ovn måske varmer for meget/hårdt ? Jeg har ikke selv oplevet at væden forsvandt ? Hældte Du 2 1/2 dl. Mælk i fadet? Hvis Du har brugt et fad med for stor volumen, kan det også være årsagen, så fordamper væsken hurtigere. Kh. Eva
SletJa må indrømme at det sovs der blev ud af det, var temmelig tam og smagte mest af alt af varm fløde med ribsgele :o/
SletJeg tror måske at fadet har været for stort, jeg må forsøge igen :o)
Dinah
Der var den!!!
SvarSletEn rigtig opskrift....
Har ledt efter en med spæk, som den jeg fik som barn.
Tak for det :-)
Mvh serina
Hej Serina ! Mange tak for Din kommentar :-) Jeg har det på nøjagtig samme måde som Dig, den eneste rigtige "hare" er med spæk. Håber den smager Dig, Kh. Eva
SletDet var en stor succes...
SletManden kendte det ik på den måde, men overgav sig helt. ;-)
God weekend.
Mvh Serina
Fantastisk Serina! Mange tak for Din feed back :-) også god weekend til jer, kh. Eva
SletMors var også fantastisk god, men denne er lidt bedre. spækket er nyt for mig, men det giver en forrygende god virkning. Den anbefales. og den er ikke svær selv for en ældre herre fra " bøfholdet" :-) Er aldrig mislykket med den. 7-9-13.
SvarSletTil min egen herover af 23 jan. Giver ret i, at der næsten kun lige skal være plads til haren, og 3 dl fløde, - kommer også gerne lidt roquefort i.
SletKære Søren! hvor er det dejligt at høre! og jeg giver dig ret i, at skimmelost smager pragtfuldt i en hare-sovs.
Sletkh. eva
Da jeg var i huset på et alderdomshjem i sin tid, var forloren hare en "søndagsret". Den bestod af hakket kalve-og flæskekød. kødet blev æltet sammen med salt, peber og æg. Det er en temmelig bastant fars, der kommer ud af det, men til gengæld ligner det kød i modsætning til en rørt fars.
SvarSletFarsen blev formet til et langt brød, hvori man stak stave af røget spæk, så kun sværen var synlig. Disse spækstumper symboliserer harens ribben. Over dette brød lagdes et lag bacon (eller tynde røgede spækskiver (som bliver helt sprøde til sidst). Det hele sættes i ovnen ved god varme, mens en tynd sovs af suppe/fond og fløde tilberedes, og når "haren" med spæk er ved at blive gylden(ses nemt på flæskesværen) hældes denne sovs over haren og det hele steger i ca 1 time pr kg. Når "haren" er færdig, tages den af fadet og sovsen(som er temmelig tyk nu) kommes i en gryde, piskes godt ud og der tilsættes mere suppe/, og evt fløde. Sovsen smages til med mere gele/saft/sukker, salt og peber og serveres sammen med kartofler, kødet, evt asier og tyttebær eller rysteribs. Et tip er sukkerrystede brombær, hvilket er helt fortryllende om efteråret.
Tak for den meget fine beskrivelse! Også tak for tippet med brombær, kh. Eva
SletOpskriften er fantastisk - men den bliver endnu bedre hvis man blader lidt enebær i farsen og i væden den steger med.....
SvarSletTak for tippet Carsten, det kan jeg godt forestille mig :-)
Sletakkurat som jeg altid har lavet forloren hare, og mine børnebørn elsker den ret. der bliver en fastastisk sovs, ikke sauce for der skal være rigelig af den
SvarSletDet er nemlig den eneste rigtige måde :-) og sovs hedder det ja, i den mængde :-)
SletHej Eva.
SvarSletJeg besluttede mig for at lave forloren hare, for 1. gang i mange år.
Jeg så omkring 20 opskrifter igennem, til jeg fandt din, som præcis matcher det jeg havde i tankerne.
Omend, det var svært at opdrive røget spæk, lykkes det til sidst og jeg ser frem til snarlig at kunne give dig responce ��
De bedste hilsner
forfatter
Patrich Stephensen-Jarnes
Super god opskrift. Kan KLART anbefales :)
SletHej Patrich tusind tak for din feedback! Det glæder mig meget, at haren blev vellykket! Jeg synes jo selv, at den er meget autentisk og den bedste i verden! Ps. Røget spæk køber jeg i Super Brugsen eller hos slagteren. Kh. Eva
SletHvordan piller du spækket ud?
SvarSletOg hvad er det så, der er i haren på billedet?
Vh Heidi
Hej Kan man lave retten dagen før eller vil det blive noget skidt ?
SvarSlet