Viser opslag med etiketten Chiagrød med appelsin & mandler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Chiagrød med appelsin & mandler. Vis alle opslag

mandag den 18. november 2013

Chiagrød med mandler og appelsin


Chiagrød findes i flere variationer. Denne er lavet på mælk og skyr, men der findes også en kokosudgave og en thé-udgave.

Den her smager som dessert og chiafrøene har konsistens som sagogryn i sagosuppe og giver noget at tygge på.
Chiafrø har en høj koncentration af omega-3 og kostfibre, og sammen med skyr som har et højt proteinindhold mætter den rigtig godt.


Chiagrød 1 portion:

1/2 dl. minimælk
1,5 dl. skyr
2,5 spsk. chiafrø
1/2 tsk. vaniljepulver (ikke vaniljesukker, men pulver fra f.eks. urtekram. Pulveret er sort og er 100 % vanilje kværnet til pulver)
et par dråber flydende stevia

Drys:
hakkede mandler
kanel
appelsinfileter fra 1/4 appelsin

Bland chiafrøene med mælken i en lille morgenmadsskål. Tilsæt skyr, vaniljepulver og lidt stevia. Rør godt rundt og sæt skålen på køl natten over.

Ved servering drysser du lidt hakkede mandler på, appelsinfileter fra 1/4 appelsin samt et drys kanel.