søndag den 8. oktober 2017

Grøn tomat relish til remoulade

Min dejlige tante Lise har leveret adskillige opskrifter til bloggen gennem tiden.
Denne opskrift er også hendes, men jeg har ikke smagt den hos hende, jeg fik i sommer et glas foræret af min onkel, som selv har lavet relish´en flere gange, og det forstår jeg godt, for den er intet mindre end fantastisk!

Den kan spises på hotdogs (erstat de syltede agurker med relish) eller som fyld i en burger/sandwich, ovenpå kødpålæg, til skimmeloste, manchego osv.

Det som jeg primært vil anvende den til, er hjemmelavet remoulade, som blandes i forholdet 1 del god hellmanns mayonnaise og to dele relish, så får du verdens bedste remoulade, seriøst verdens bedste!

Bland med denne til remoulade. 


Relish´en kan holde sig i mindst 1 år på køl, så selvom portionen er stor, er det guld at have i gemmerne, her efter tomatsæsonen er slut, og den får hurtigt ben at gå på.

40 g. salt lyder voldsomt, men det bidrager til at trække væske ud af grøntsagerne og det meste sies fra igen.

Grøn tomat relish, 5 store glas:
1,2 kg. grønne tomater
1,2 kg. squash
700 g. løg
40 g. salt
1/2 liter vand
9 dl. eddike
650 g. sukker
1 dl. colman´s sennepspulver
2 dl. mel
3 tsk. karry

Atamon eller spiritus til skylning af glas.

Fremgangsmåde:
Skær tomater, squash og løg i grove stykker. Findel det i en foodprocessor eller kør det gennem en kødhakker. Det skal ikke blendes til mos, det skal kun findeles.
Tilsæt saltet og lad det trække på køkkenbordet i 2 timer.

Si/pres væsken ud af massen og hæld den op i en stor gryde. Tilsæt 1/2 liter vand og 2 dl. eddike, og lad det småsimre under låg i 20 min.

Bland sukker, mel, sennepspulver og karry.

Si igen massen og hæld det tilbage i gryden. Tilsæt 7 dl. eddike og rør sammen. Tilsæt sukkerblandingen og kog ved svag varme så det kun lige bobler og uden låg i 15-20 minutter indtil massen er kogt lidt ind og har grødagtig konsistens.

Skold sylteglas og skyl dem i atamon. Hæld relish´en på glassene og luk med det samme. Opbevar glassene på køl og bland med 1 del mayonnaise til 2 dele relish, hver gang du skal lave remoulade. Bland kun det remoulade du skal bruge pr. gang, ellers er holdbarheden kun et par dage.

29 kommentarer:

  1. Tak for opskriften - smager supergodt ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Inge Marie velbekomme, det glæder mig at du kan lide den :-) kh. eva

      Slet
  2. Hej Eva
    Hvis man ikke lige har så mange squash kan man så delvist erstatte eller helt erstatte squash med noget andet? Fx agurk?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej ig undskyld mit sene svar, ser det først nu. Hvis du erstatter squash med agurk, skal du skrabe kernerne ud, ellers bliver din relish alt for våd.
      Kh. Eva

      Slet
    2. Jeg har lavet relish i mange år og bruger agurk

      Slet
  3. En rigtig dejlig opskrift - som smager super skønt

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt at høre! Mange tak for din feedback, kh. eva

      Slet
  4. Bedste opskrift. 3 år i træk jeg bruger denne opskrift

    SvarSlet
  5. Og just like that skal jeg aldrig købe remo igen. VERDENS BEDSTE EVER!!

    SvarSlet
  6. Jeg har med stor fornøjelse læst din opskrift på grøn tomat relish, og ser, at det er den opskrift jeg har brugt i mange år.
    Opskriften er af Anna Roht Asserballeskov bragt i "Haven" i 1981.
    Den er nemlig rigtig lækker.

    SvarSlet
  7. Jeg har lige læst opskriften. Jeg kan ikke se ideen i første at presse væde fra for derefter at tilsætte vand. Hvad er formålet med dette?

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig, undrer også mig. Der må da være mere smag i væden end i vand. Men hvis der er fordi det bliver for vådt, så kunne man måske afmåle væden, og tilsætte den. Men måske bliver det for salt så?

      Slet
    2. Ja det vil jeg også gerne vide 🙂 men måske hvis man lærer konsistensen at kende så kan man undlade at presse så meget væske ud 🙂

      Slet
  8. Hej Eva Tusind tak for en dejlig opskrift, har lavet den et par gange, i år blev den for tyk, tænker der er fordampet for meget, kan den på mon tyndes op da den er for Cremet, på forhånd tak

    SvarSlet
  9. Skøn opskrift!
    Kan man bruge frosne grønne tomater? Har du mon forsøgt med det?

    SvarSlet
  10. Kan man bruge vineddike i stedet for almindelig eddike?

    SvarSlet
  11. Hej Eva. Fin opskrift. Har brugt den i dag 👍 Må jeg linke til den på min instagram? Vh Line

    SvarSlet
  12. Det lyder virkelig godt! Men jeg spiser ikke gluten! Jeg tænker melen er stivelse, an man bruge kartoffelmel eller maizena istedet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg laver den helt uden mel, da vi har en med cøliaki i familien, det funger fint

      Slet
  13. Det lyder virkelig lækkert!
    Men jeg spiser ikke gluten!
    Jeg tænker meget er stivelse, kan man bruge kartoffelmel eller maizena istedet? Hilsen Karin

    SvarSlet
  14. Denne opskrift er jo helt fantastisk. Tak for den, Eva og tak til Anna Roht fra Asserballe - der jo næsten er en home girl :)

    SvarSlet
  15. Tak for fantastisk opskrift!!
    Laver nu anden portion i år da den er virkelig populær herhjemme.
    Venlig hilsen
    Lotte

    SvarSlet
  16. Virkelig arbejdet værd!
    Næste år laver jeg en større portion, for vi spiser den til næsten alt!

    SvarSlet
  17. Kære Eva.
    Har lavet opskriften nogle gange nu og vil sende dig noget af den ros jeg altid får for remouladen. Tak fra Anne

    SvarSlet
  18. Jeg har i ca 40 år sværget til den samme opskrift som basis til remoulade (sennepspickles) men fra i dag er den aflyst af din🙏🏻🙏🏻🙏🏻 Dbh Anne

    SvarSlet