tirsdag den 23. oktober 2012

Fisk i det grønne


Denne ret blev ofte serveret i min barndom. 
Den er simpel, sund og hurtig at lave, og så smager den rigtig dejligt.

Fisk i det grønne til 2 pers: 

250 g. groftrevne gulerødder
200 g. groftrevet knoldselleri
2 store porrer
300 g. hvid fisk (vælg f.eks. mellem torsk, rødspætte, skrubbe eller sej, Jeg bruger oftest torskefileter.
2 laurbærblade
Salt og friskkværnet peber.

Fremgangsmåde: 
Steg alle grøntsagerne i en gryde i lidt olie i et par minutter. Lav en fordybning og læg fiskefileterne her og fordel grøntsager over dem, til de er dækket.
Læg låg på gryden og lad fiske dampe færdig ved svag varme i ca. 15 min.

Server evt. godt groft brød til.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar