Måltidssalater er faktisk ikke rigtig noget jeg gør mig i, da jeg bare sætter større pris på et måltid varmt mad. En Salade de Nicoise og en Ceasar Salad er dejlige frokostretter, som jeg da af og til laver, men aldrig som aftensmad.
En gang årligt, har vi salataften i Champagneklubben, som er min dameklub, som har eksisteret i snart 25 år. Vi medbringer alle 8, hver en salat til en fælles buffet, og det er altid de mest vidunderlige salater, at pigerne disker op med. I aftes havde vi vores ‘salataften’ og jeg medbragte denne salat.
Salat med varmrøget laks, feta og rødbede til 4 pers.:
4 mellemstore rødbeder
2 stykker varmrøget laks med peber eller hvidløg evt.
1 pose små blandede salater
1/4 pakke PUCK feta, eller anden fed blokfeta
1 dl. fine ærter fra frost
2 dl. ristede røgede mandler fra Rema1000
Vinaigrette til rødbeder:
1/2 dl. god koldpresset hvidløg
2 spsk. æbleeddike
1/2 tsk. honning
1/2 tsk. dijonsennep
Salt og peber
Dressing til den færdige salat:
2,5 dl. cremefraiche 18%
1/2 dl. friskhakkede krydderurter (dild & purløg evt.)
1/2 tsk. dijonsennep
1/2 tsk. honning
Salt & peber
Fremgangsmåde:
Rødbederne vaskes og koges i 1 time i saltet vand. Køl af, smut skindet af og skær enderne væk. Skæres i mundrette stykker. Vendes i vinaigrette og trækker imens resten ordnes.
Salaterne skylles godt og slynges fri for vand.
Bred salaterne ud på et fad. Bræk laksefileter og feta i mundrette bidder. Fordel ovenpå salaten. Læg også rødbedesrykker på med en ske, sammen med det vinaigrette, som følger med. Drys ærter og mandler over.
Rør dressingen sammen.
Server salaten med dressingen ved siden af.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar