I aftes fik vi disse lækre marinerede overlår med saftigt indre og sprødt/sødt skind. Som tilbehør fik vi Asiatisk salat som blev rørt sammen med kogte jasminris, det smagte skønt!
Husk at lårene skal marinere natten over i køleskabet.
Marinerede kyllingelår til 4 pers.:
4 eller 8 kyllingeoverlår
Marinade:
3/4 dl. soya
saft fra 2 lime
3/4 dl. sød chilisauce
2 spsk. friskrevet ingefær
2 spsk. sesamolie
1 fed hvidløg presset
friskkværnet peber
Pisk marinaden sammen. Læg kyllingelårene i en pose egnet til madvarer, hæld marinaden ved og lad kødet marinere natten over i køleskabet.
Læg kyllingelårene i en bradepande og steg dem i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter. Det sidste kvarter skal du holde øje med om de bliver brændte på toppen, hvis det begynder at ske, lægger du et løst stykke stanniol over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar