tirsdag den 25. december 2012

Ris a´la mande



Jeg elsker ris a´la mande! Det er helt klart en af de bedste ting ved julen.
Og efter at Selleberg kirsebærsauce er opfundet, har det ført desserten til et endnu højere niveau - ingen jul uden den bedste kirsebærsauce, som er dyb rød, ægte og med en ikke for sød smag.


Risalamande til 4 pers.
7 dl. sødmælk
1 dl. vand
1,5 dl. grødris
1 vanillestang af god kvalitet, evt. polynesisk vanilje
40 g. smuttede og finthakkede mandler
2-4 spsk. rørsukker
1 nip salt
2 dl. piskefløde
1 spsk. vaniljesukker
1 hel smuttet mandel 

Tilbehør:
God kirsebærsauce fra Selleberg


Polynesisk vanilje

Fremgangsmåde:
Kog vand og ris op med et nip salt, til vandet er fordampet. Tilsæt mælken gradvist, imens du rører i gryden konstant. 

Flæk en vanillestang, skrab kornene ud og tilsæt både korn og stang til mælk og ris.

Lad det koge op og læg låg på. Kog ved svag varme under låg i ca. 25-30 min. Tag låget af og kog grøden færdig. Risen skal have bid og være kogt tæt. 
Tag vanillestangen op og kasser den. Afkøl grøden.

Pisk fløden til blødt skum med 1 spsk. vaniljesukker. 
Rør mandler og sukker i grøden. Vend flødeskummet i. Smag evt. til med mere sukker.

Tilsæt en hel smuttet mandel, hvis der er mandelgave.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar