Jeg har lige bagt min til dato bedste Rabarberkage. Moist, marcipanagtig, sprød og knasende på toppen. Uh den uimodståelig.
Rabarberkage med marcipan & crumble, til 8 pers.:
Fyld:
325 g. rabarber
60 g. sukker
1 spsk. kanel
1 spsk. smør
Dej:
2 æg
100 g. sukker
1 tsk. vaniljesukker
125 g. marcipan
125 g. godt øko. smør, stuetempereret
30 g. mandelmel (fint blendede mandler)
70 g. mel
1 nip salt
Crumble;
60 g. mel
40 g. koldt smør
35 g. sukker
1 tsk. vaniljesukker
40 g. grofthakkede mandler
Et lille nip fint salt
Tilbehør: 38% cremefraiche, smagt til med flormelis & vaniljesukker.
Rabarberne skæres i 1 cm. skiver og vendes med sukker og kanel. Smørret smeltes på en rummelig pande. Rabarbersrykkerne steges indtil sukkeret er smeltet og ligger som en sirup omkring dem. Tag panden fra varmen og stil dem til side.
Til dejen blandes smør, sukker, revet marcipan, vaniljesukker, salt, mandelmel og æg i en skål og piskes sammen. Vend hvedemelet i med en dejskraber.
Vend forsigtigt rabarbersrykkerne i dejen og fordel den i en bradepande på ca. 24 x 20 cm. eller en rund springform ca. 23 cm. i diameter.
Ingredienserne til crumble smuldres sammen (minus mandlerne) crumblen drysses ud over dejen og de grofthakkede mandler drysses øverst.
Bag kagen i 35-40 min. ved 175 grader varmluft.
Nyd den lun med 38% cremefraiche, smagt til med flormelis & vaniljesukker.
Den ser virkelig lækker ud 😋, men skal der slet ingen bagepulver el lign i? Og skal smør smeltes eller blot gøres blødt (i dejen)
SvarSletNej ingen bagepulver og bare blødt smør! Kh. Eva
Slet