Lækker nem pastaret, ikke mere at sige om det.
Pasta i flødesauce med laks Til 4 pers.:
400 g. frisk fettuccine
3 laksesteaks
1/2 l. Madlavningsfløde
2 dl. piskefløde
2 bananskalotteløg
2 fed hvidløg
1 spsk. smør + 1 spsk. olivenolie
1 dl. hvidvin
2 håndfulde friskrevet parmesanost.
Salt & peber
Tilbehør: frisk citron og friskrevet parmesan.
Fremgangsmåde:
Kog pastaen al’ dente og hæld den i en sigte og overbrus med koldt vand. Stil til side.
Bananskalotteløg og hvidløg hakkes fint.
Olie og smør smeltes i en gryde og løg/hvidløg blankes. Tilsæt hvidvin og lad det reducere næsten helt væk.
Hæld begge slags fløde på, samt den kogte pasta. Varm igennem og smag til med salt og peber.
Laksen befries for skind og skæres i tern på 2x2 cm. Vend lakseternene forsigtigt i den varme pasta og varm det i 1 minut, ikke længere!
Tag gryden fra varmen og anret i 4 dybe tallerkener. Drys mere frisk parmesan over, samt friskpresset citron.. Nyd med det samme!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar