onsdag den 24. marts 2021

Triple Chocolate Cookies - de bedste♥️

 


For nogle uger siden, bagte jeg Micki Cheng’s triple chocolate cookies. De var virkelig lækre og i dag havde jeg lovet at bage kage til min mand og hans kolleger og ville forsøge mig igen med disse cookies, bare i en lidt redigeret udgave med bl.a. mindre smør og sukker. 

Der er bare nemmere at bage med 200 g. smør i stedet for 250 g. som kræver 2 pakker smør i indkøb, da øko. smør jo kun fås i 200 grams pakker. 

Det har bestemt ikke gjort cookies’ene ringere, jeg synes de smager monster godt stadigvæk. 

Der bliver 17 store cookies hvis du ikke spiser af den rå dej. Men det gør du selvfølgelig fordi den smager himmelsk og du ikke kan lade være og så får du 16 store flotte cookies ud af portionen. 

Triple Chocolate Cookies, 16 store;

200 g. godt blødt øko. smør (ikke blandingsprodukt)

150 g. farin

200 g. sukker

1 spsk. vaniljesukker

2 æg (str. L)

275 g. mel

1,5 tsk. bagepulver 

1 lille tsk. groft salt

100 g. hvid chokolade

100 g. mælkechokolade

100 g. mørk chokolade

85 g. mandler

Topping: 100 g. chokoladeknapper

Fremgangsmåde:

Pisk smør og de tre slags sukker sammen. Tilsæt æggene og pisk det til en ensartet masse. 

Tilsæt mel, salt og bagepulver og rør det hurtigt sammen. 

Hak de tre slags chokolade samt mandlerne groft. Tilsæt også det til dejen. 

Vej dejen af til 70 g. pr. cookie. 

Læg 4 stk. dejkugler med god afstand på en bageplade med bagepapir. 

Tryk ca. 6 chokoladeknapper ovenpå dejkuglerne og bag dem i en 200 g. varm ovn på midterste ovnrille i ca. 9 min. Hold øje med dem, ovne varmer forskelligt. De må ikke få for mørke kanter. 

Opbevar dem i tætsluttende beholder. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar