I aften skal vi holde lidt for-jul med vores 3 børn, svigerdatter og barnebarn, så det var jo oplagt, at servere kagen til dessert.
Jeg glemte desværre at tage brownien ud af ovnen tids nok, da posten bankede på døren, da minuturet ringede, så den fik lige et par minutter for meget. Det går an, men en brownie er altså bedst, når den er lidt blød indeni.
Jeg har brugt LIDL’s kopi-produkter af kinderchokolade. De smager ret meget som kinder og koster kun det halve.
Brownie med kinder maxi & bueno til 8-10 pers.
200 g. smør (ægte øko. smør, ikke blandingsprodukt)
200 g. 70% chokolade
125 g. farin
75 g. sukker
3 æg (stuetemperatur)
2 spsk. kakao
1 spsk. vaniljesukker
1 tsk. instantkaffe
1/2 tsk. groft salt
120 g. mel
7 kinder maxi
2 kinder bueno
Fremgangsmåde:
Smelt smørret ved svag varme i en lille gryde.
Tilsæt hakket chokolade og rør til den er smeltet og massen er homogen.
Tilsæt instantkaffe og salt til chokoladeblandingen. Afkøl til håndvarm.
Pisk æg og begge slags sukker godt skummende.
Bland æggemassen med chokoladeblandingen. Sigt mel og vaniljesukker i.
Hæld dejen i en lille form, ca. 22 x 22 cm. foret med bagepapir.
Tag 4 kinder maxi og bræk dem i tern.
Læg dem oven på dejen:
Tryk dem ned i dejen og glat overfladen med en dejskraber.
De to kinder bueno deles også og presses let ned i dejen.
Halvér de sidste tre kinder maxi på den lange led og læg dem i midten af dejen.
Bag kagen midt i en 180 g. varm ovn i ca. 18-20 min. Brownien skal være blød, men ikke flydende i midten. Den sætter sig, når den køler af.
LIDL’s billigmodel af bueno:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar