lørdag den 9. september 2017

STORMS PAKHUS Odenses nye streetfood marked


Odense som i forvejen er godt med på mad-scenen har nu fået sit eget streetfood marked
a´la Papirøen i København, det er da fantastisk!

Fra projektet blev meldt ud i pressen i starten af året og indtil Storms forsigtigt slog dørene op til en prøveåbning midt i august, har jeg fulgt trofast med på sidelinjen.

Jeg har været rigtig spændt på, om Odense kunne skabe noget tilsvarende, som Papirøens koncept og det er altså lykkes til fulde!

Jeg er meget imponeret over madens høje kvalitet, som afspejler, at det ikke er hvem som helst, som får lov til at åbne madbod hos Storms.

Her er tæt på 24 forskellige madboder (kun tæt på, for få boder er endnu ikke lejet ud) og når jeg skriver forskellige, så er det bogstaveligt, for Storms har bestemt at der ikke må være to boder med samme slags mad. Undtagelsesvis er der to steder man kan få Thaimad, da den ene bod kun serverer nudelretter og den anden kun risretter, men ellers er de øvrige køkkener af forskellig nationalitet.

Jeg besøgte Storms den første dag de havde prøveåben i august, på daværende tidspunkt havde kun 6 af madboderne åbent og jeg fik smagt både pitabrød hos Yazzy´s Pita (det bedste pitabrød til dato!) samt sprødt andelår med pommes frites stegt i andefedt, hos "Duckie Style".

Siden har jeg smagt en gourmethotdog hos Hotdog Heaven (navnet siger det hele!)
Ved næste besøg skal jeg klart smage smørrebrød hos "Planken" for det glæder mig rigtig meget, at Odense nu har fået gourmetsmørrebrød, det har jeg savnet!

Bygningen er virkelig smuk - en tidligere trælasthandel, med synlige spær og lysindfald gennem hele bygningens længde, som leder tankerne hen på Københavns Hovedbanegård´s storslåede arketiektur.

Bygningen rummer også 6 barer, hvor du bl.a. kan slukke tørsten i vin, specialøl, cocktails eller gin.

Fotocredit: Storms Pakhus, samt egne fotos.


Udover madboderne er også en barbershop (frisør) en blomsterhandler, en tøjbutik samt flere kommende "butikker" bagerst i bygningen, som er ved at blive bygget om til en slags torvemiljø.

Barbershop

I weekenden vil der ofte være musikarrangementer eller dansearrangementer, så hold øje med Storm`s hjemmeside.

Herunder lidt billeder fra pakhuset:

Smukt og lækkert smørrebrød fra "Planken"

"Planken"

Lækker stenovnspizza fra "Pizza Pazza"

Brændefyret stenovn "Pizza Pazza"

"Masala Corner" Indisk mad

"Yazzy´s Pita" Pita med kylling, hummus og syltede citroner - min anbefaling, virkelig god!

 Gourmethotdog fra "Hotdog Heaven"
Med portvinsmayo, stilton blåskimmelost, syltede løg, champagnesyltet fennikel og chips med løg og citron, og ja, den serveres i en saltet croissant.
(Martin, indehaver har netop deltaget i Hotdog DM med denne hotdog)

Pandekageboden

Steakburger fra "Pedros Grill"

Bao´s fra Mr. Phan House"

Fish and Chips fra "OHOY Fish and Chips"

Sprød and og andefritter fra "Duckie Style"

Phad Thai fra "Joy Street Food"

Slut af med en lækker specialkaffe eller thé fra "Nelles"

Lidt sødt hos "Nelles"

Pinocchiokugler og lakridspiber hos "Nelles"

Eller en cocktail fra "Cocktailbaren"

Løber tænderne i vand? Så er det bare afsted til Storms Pakhus som har åben alle årets dage fra kl. 10-22 (weekender 10-02)

Der er masser af siddepladser og liggestole foran og på siden af bygningen, så tag afsted og nyd det dejlige sensommervejr, så længe man kan sidde ude.

Kontaktoplysninger:
Seebladsgade 21
5000 Odense C





Ingen kommentarer:

Send en kommentar