Mit første forsøg med bagels, synes det var et sjovt lille projekt, da bagels skal koges et kort øjeblik, før de bages i ovnen, og det er slet ikke svært.
Brug bagels som sandwich-brød eller som tilbehør til suppe, som vi fik dem i dag.
8 bagels:
2,5 dl. vand
1 stor spsk. honning
1 tsk. salt
25 g. gær
2 spsk. rapsolie
400 g. sigtet speltmel (eller hvedemel)
Til kogning:
2 liter vand
2 spsk. sukker
Til pensling: æg + sesamfrø
Fremgangsmåde:
Opløs honning, salt og gær i lunkent vand (bland 1 dl. kogt vand med 1,5 dl. koldt vand og afkøl en smule)
Tilsæt 400 g. mel og ælt på maskine eller i hånden. Dejen er til den klistrede side, sådan skal den være.
Lad dejen hæve under et klæde i 1 time.
Tænd ovnen på 220 grader.
Hæld lidt mel ud på køkkenbordet, vend dejen ud på melet og vend den nogle gange i melet, til den ikke er så klistret mere. Del dejen i 8 lige store dele. Tril hver del til en kugle.
Sæt vand og sukker i kog.
Tag en kugle dej og tryk et hul i midten med tommelfingeren. Træk hullet lidt større og læg forsigtigt baglen ned i det kogende vand. Lad den koge i max 1 minut og fisk den op med en hulske og læg den på en bageplade med bagepapir. Fortsæt sådan med de resterende 7 stk.
Pensl. med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
Bages med det samme i 15-29 minutter eller indtil de er gyldne og sprøde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar