Velkommen til mit køkken, her finder du en samling af mine yndlingsopskrifter. Mad er min store passion. Jeg elsker at være kreativ i køkkenet, her lader jeg op, imens nye retter opstår. Jeg inspireres af menukort, på rejser og hvor jeg ellers nyder mine måltider. Jeg prioriterer økologi og dyrevelfærd. Kig med og lad Dig inspirere. Tilmeld Dig gerne min facebookside "Evas Køkken" og få opdateringer v/nye indlæg
torsdag den 24. oktober 2013
Gode ben / Stegeben
Billedet blev desværre lidt mørkt.
Det er flere år siden jeg sidst lavede denne gamle simreret, som ofte var på menüen i min barndom.
Det er en billig spise, som der ikke er meget arbejde i, dog en lang simretid.
Min lokale Brugs havde tilbud på stegeben i denne uge, så derfor blev retten til lidt impulsivt.
Stegeben, 4 pers.:
3 kg. stegeben, eller ribben fra gris. (husk at det meste er vægten er ben!)
kogeurter: persillerod, selleri, gulerod, løg, evt. persille.
vand.
10 sorte peberkorn
salt
Tilbehør:
kogte kartofler, evt. råkost, som du laver af fintsnittet hvidkål, appelsinfileter og hakkede hasselnødder.
Krydr benene med salt og peber og steg dem ad flere omgange til de alle er godt brunede.
Måske har du brug for to gryder når benene skal simre (jeg havde to gryder i brug)
Læg benene i gryden/gryderne, hæld vand ved, til det står godt op om kødet.
Tilsæt kogeurterne, læg låg på.
Når benene begynder at småsimre (skal ikke bulderkoge, så forsvinder væsken) giver du dem 1 1/2 time.
Skum af for urenheder undervejs.
Tjek om kødet er så mørt at det falder af benene, så er de klar.
Tag benene op med en hulske. Læg dem i et fad og sæt dem i ovnen ved 160. grader, imens du laver saucen.
Kog suppen videre uden låg i 10-15 minutters tid, så suppen reducerer lidt. Under denne proces, skal du flere gange, med en ske, tage det fedt op, som lægger sig i overfladen. Kasser fedtet.
Si suppen over i en mindre gryde, så urterne sies fra.
Tilsæt lidt kulør og jævn saucen med maizena oprørt i lidt vand.
Du kan evt. tilsætte lidt ribsgelé eller sukker til saucen når du smager den til.
Server med kartofler, sauce og råkost.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar