mandag den 8. april 2013

Kheema Matar

(Hakket lam med ærter)


Vi har fået denne skønne indiske lammeret til aften. De mange nuancer af krydderier klæder lammekødet rigtig godt, og retten er tilmed fedtfattig. Hakket lammekød med en fedtprocent på ca. 10, fås i Superbrugsen på frost. Jeg synes at kødet er af overraskende god kvalitet.

Kheema Matar, rigeligt til 2 voskne:

400 g. hakket lammekød
200 g. frosne ærter
2 store tomater i tern, uden kerner
jordnøddeolie til stegning
1 stort løg, finthakket
1 spsk. revet frisk ingefær
1 fed hvidløg, revet eller presset
1 spsk. karry -gerne stærk aromatisk karry
2 tsk. hel kommen
1 tsk. stødt koriander
1/2 tsk. chilipulver
1/2 tsk. gurkemeje
1/2 tsk. sukker
2 laurbærblade
salt og peber

Tilbehør: Ris, myntechutney, naanbrød og en god salat eller grøntsager.

Varm olien i en stor gryde eller wok. Tilsæt den hele spidskommen og rist den til den begynder at poppe.

Tilsæt løg, hvidløg, ingefær, laurbærblade og karry. Rør tomater i og steg videre i 1-2 minutter.
Tilsæt koriander, chilipulver, gurkemeje og sukker og steg videre i 1/2 minuts tid.

Tilsæt kødet og steg videre til det ikke længere er rødt. Skru ned for varmen og lad det simre stille i 10 min.
Tilsæt ærterne og lad dem simre med i 5 min. til de er optøede.

Server med ovennævnte tilbehør.


2 kommentarer:

  1. Dejlig mættende ret og smagen var super.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, dejligt at høre, vi syntes også at den smagte dejligt. Skal eksperimentere lidt mere med hakket lam. Kh. eva

      Slet