Ostebollerne her er ligeledes lavet af min brasilianske veninde Michelle. Jeg var noget skeptisk da hun gik i gang med at mikse ingredienserne, for der er godt nok mange kalorier i bollerne, men de smager rigtig dejligt, og så længe det ikke er hverdagskost, så går det vel an :-)
Der er rigtig meget stivelse i melet, så dejen kan godt være lidt svær at arbejde med, i forholdet til hvis man bager med almindeligt hvedemel, men de er besværet værd!
Her er en Brasiliansk hovedret som passer til: Bobo-de-camarao med tigerrejer
Pão de queijo (Brasilianske osteboller):
500 g. manioc/tapioca starch (en slags mel som kan købes hos etniske købmænd, se foto nederst)
1 spsk. salt
3 dl. mælk
1,5 dl. solsikkeolie
3 æg
300 g. revet parmesanost
300 g. revet gul cheddarost
Hæld melet i en stor skål.
Varm mælk, salt og olie i en gryde, når det næsten når kogepunktet hælder du det sammen med melet og rører det godt sammen.
Lad det køle lidt af.
Tilsæt æggene et efter et og rør det godt sammen. Tilsæt osten og rør dejen ensartet.
Hæld olie på dine hænder og ælt dejen godt sammen. Dejen er forholdsvis blød.
Fordel dejen i smurte muffinsforme. Fyld formene 2/3 op og bag bollerne ved 200 grader, indtil de er hævet flot op og overfladen er gylden (ca. 15-20 min.)
Bollerne smager bedst nybagte og lune.
Manioc/tapioca starch (mel)
Hej
SvarSletHvor mange boller bliver der ca ud af denne portion?
Venlig hilsen Ditte
Hej Ditte! Ja det er da et godt spørgsmål, for det har jeg glemt at skrive i opskriften. Jeg kan tælle 24 fyldte "huller" i formene på fotoet, så mon ikke det passer meget godt? Beklager jeg ikke kan komme det nærmere, kh. Eva
SletHej Eva
SletMange tak.
Vi skal bage dem sammen med nogle elever til en emneuge om Brasilien.
Vh Ditte
Det lyder spændende, rigtig god fornøjelse med dem :-)
SletFor resten Ditte, har du set denne opskrift? http://evaskoekken.blogspot.dk/2014/04/bobo-de-camarao-tigerrejer-i.html
Slet