torsdag den 5. december 2013

Fudge Brownies


Jeg fik pludselig foræret en fridag i dag, grundet stormvejret, så beslutningen om at bage en kage var hurtig at tage. Et smut i Brugsen inden stormen for alvor tog fat, og så hjem og bage inden junior skulle hentes i børnehaven.
Jeg må indrømme, at jeg i bageprocessen tænkte; det her kommer der ikke noget godt ud af, da dejen føltes meget tyk og klistret, og nærmest som bolledej. Jeg havde meget lyst til at freestyle lidt, for at få en mere flydende dej, men jeg blev på sporet, og heldigvis for det, for kagen blev intet mindre end fantastisk!
Den er meget chokoladeintens og fudge-agtig i konsistensen, når den bages ved lav temperatur.
Derfor er et enkelt stykke er nok, så vil jeg vurdere at kagen kan række til ca. 20 personer.
Og så er den hurtig at lave, 35 min. så er kagen rørt sammen og bagt :-)

Fudge Brownie til 20 pers.:
200 g. smør
4 dl. sukker
4 æg
3 dl. kakao (usødet kakaopulver)
1 tsk. vaniljesukker
2 tsk. pulverkaffe
1 tsk. bagepulver
3 dl. hvedemel

Glasur:
150 g. mørk chokolade 70 %
1  1/2 dl. flormelis
3/4 dl. kakao (usødet kakaopulver)
100 g. stuetempereret smør
2 spsk. stærk varm kaffe
1-2 spsk. kakaonibs (kan udelades)

Fremgangsmåde:
Sæt ovnen på 150 grader.
Kom smør i en gryde og varm det langsomt op ved svag varme. Tag gryden fra varmen og rør sukkeret i. Lad det afkøle til håndvarmt.

Slå æggene ud i en anden skål. Tilsæt kakao, vaniljesukker, bagepulver og pulverkaffe. Rør det sammen. Bland sukker/smør blandingen i æggeblandingen.
Rør 1 dl. mel i ad gangen, indtil det er godt fordelt, men det skal bare vendes i hver gang, ikke piske meget.

Hæld dejen i en bageform på 25 x 30 cm. foret med bagepapir. Bag kagen i 20 min. på nederste ribbe i ovnen. Sæt så varmen op på 175 grader (imens kagen bliver i ovnen) Når ovnen viser 175 grader giver du fortsat kagen 4 min. Tag den ud. Nu virker den måske ubagt, men det skal du ikke fortvivle over, lad den bare køle af, så "sætter" den sig.

Glasur:
Smelt chokoladen i chokoladesmelter eller over vandbad. Rør flormelis, kakao og smør sammen i en skål. Tilsæt kaffen og den smeltede chokolade. Fordel glasuren over kagen, som skal have stuetemperatur. Drys evt. kakaonibs på toppen.
Skær ud i passende stykker.

Følg mig på facebook og få opdateringer ved nye indlæg.

5 kommentarer:

  1. Hej Eva. Skal sukkeret være helt smeltet når der står at det skal smeltes med smør. Hilsen Stina

    SvarSlet
  2. Hej Stina :-) nej det betyder ikke noget, det smelter under bagningen, god fornøjelse, den brownie er SÅ lækker!! Kh. Eva

    SvarSlet
  3. Hej Stina :-) nej det betyder ikke noget, det smelter under bagningen, god fornøjelse, den brownie er SÅ lækker!! Kh. Eva

    SvarSlet
  4. Hej Eva. Hvor er jeg glad for at have fundet din blog. Den er da helt fantastisk spændende. Har lige bagt din brownie og kan snart ikke vente til den bliver kold. Jeg kom lidt grovhakkede hasselnødder i. Mvh. Eva

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Eva sikke da en dejlig besked tusind tak det glæder mig! Åh den brownie er SÅ lækker er helt misundelig, kunne godt spise et stykke nu :-) håber den smager Dig! Kh. Eva

      Slet