Vi har fået disse super lækre pandekager til aften.
Kombinationen af blå ost, mørt oksekød, søde løg samt rucola er virkelig skøn !
Beregn ca. to pandekager pr. pers. Opskriften er fra Alt For Damerne, men jeg har ændret lidt på den.
4 personer:
2 møre oksesteaks
Pandekager:
200 g. groft ølands hvede (eller andet fintmalet groft mel)
3 dl. mælk
1 dl. øl
1/2 dl. olie
3 æg
1/2 tsk. salt
Karamelliserede løg:
4 mellemstore løg
1 spsk. smør
1 spsk. sukker
lidt salt og peber
Tilbehør:
1 bakke rucola, skyllet og afdryppet.
ca. 100 g. blåskimmel ost - jeg brugte gorgonzola, men du kan sagtens vælge en mildere blå ost, eller gedeost eller feta, hvis du ikke er til blå ost.
Start med pandekagerne. Bland alle ingredienserne i en skål og pisk med en elpisker til dejen er jævn og uden klumper.
Bag pandekagerne, du får ca. 10 stk. ud af portionen. Hold dem varme i ovnen ved ca. 100 grader imens du steger løgene.
Karamelliserede løg:
Skær løgene i tynde skiver. Steg dem i lidt smør eller olie på en pande ved middel varme. Når løgene er bløde tilsætter du sukkeret og lader dem stege videre ved lav varme indtil de er karamelliserede og lysebrune. Smag til med lidt salt og peber.
Steg bøfferne på en meget varm pande i et par minutter på hver side, eller til de er rosa i midten. Krydr dem med salt og peber og skær dem i tynde skiver.
Server de lune pandekager, toppet med rucola, kødskiver, løg og smuldret blå ost.
Jeg havde en rest råmarinede rødbeder fra torsken vi fik forleden, de var rigtig gode sammen med fyldet
se dem her
Server evt. en råkostsalat som tilbehør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar