søndag den 8. januar 2023

Varm chokolade

 

Varm chokolade, varm kakao - kald det hvad du vil, jeg vil kalde denne for varm chokolade, da den indeholder en god portion ægte chokolade. 

Den smager bare rigtig dejligt, med en mild smag af kanel. 

Lav gerne chokoladen dagen før den skal bruges, og stil den på køl, så kan den rigtig trække smag. 

Varm chokolade til 6 pers.;

1,5 L. sødmælk

3/4 dl. piskefløde 

150 g. brun farin

4 spsk. kakao

1 spsk. vaniljesukker

2 kanelstænger

100 g. lys chokolade, evt. Toms røde guldbar

100 g. mørk chokolade 70% evt. Marabou

1 nip salt til tilsmagning

Topping:

3 dl. piskefløde pisket til blødt skum

Hakket chokolade + lidt kanelsukker

Fremgangsmåde:

Hæld mælk & fløde i en gryde med tyk bund. 

Bland farin med kakao og vaniljesukker og tilsæt det til mælkeblandingen. 

Hak chokoladen groft og hæld det i gryden sammen med kanelstænger. 

Varm langsomt op til lige under kogepunktet. Smag til med lidt salt. 

Hæld i kopper og top med blødt flødeskum og høvlet chokolade samt lidt kanelsukker. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar