Et hjemmelavet madflûte som dette er bare lækkert.
Det er simpelt og hurtigt at lave og kan klargøres i god tid og bare vente på køl, til det skal bages.
Jeg har brugt et fransk baguette fra Rema1000, som er på tilbud til en flad femmer i denne uge. Men et godt surdejsflûte som f.eks. Ilfornaio’s er perfekt at bruge her.
Ramsløgflûte med mozzarella:
1 stort flûte
1 portion ramsløgsmør klik Her!
1-2 kuglemozzarella i lage
Fremgangsmåde:
Lav først ramsløgsmørret.
Skær skrå tværsnit i flûtet 2/3 ned. Smør hvad der svarer til 1 stor tsk. ramsløgsmør ned i hver rille af flûtet.
Halver mozzarellakuglen og skær begge halvkugler i tynde skiver. Læg en skive i hver rille i flûtet ned til smørret.
Tænd ovnen på 210 grader varmluft. Læg flûtet på bagepapir og gratiner det i 8-10 min. midt i ovnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar